I denne artikel vil vi udforske virkningen af Ingeborg af Danmark (1347-1370) på forskellige aspekter af det moderne samfund. Fra dens indflydelse i den professionelle sfære til dens betydning i den personlige sfære har Ingeborg af Danmark (1347-1370) skabt en dyb debat og refleksion omkring dens relevans og implikationer. Gennem årene er Ingeborg af Danmark (1347-1370) blevet et emne af interesse ikke kun for specialister og akademikere, men også for den brede offentlighed. Gennem omfattende analyse søger vi at forstå vigtigheden af Ingeborg af Danmark (1347-1370) i vores daglige liv og nøje undersøge, hvordan det former vores verden i dag.
Ingeborg af Danmark | |
---|---|
Født | 1. april 1347 ![]() Sønderborg Slot, Danmark ![]() |
Død | 16. juni 1370 (23 år) ![]() Mecklenburg, Tyskland ![]() |
Far | Valdemar Atterdag ![]() |
Mor | Helvig af Slesvig ![]() |
Søskende | Margrete 1., Christopher, hertug af Lolland ![]() |
Ægtefælle | Henrik |||. af Mecklenburg (fra 1361) ![]() |
Børn | Euphemia of Mecklenburg-Schwerin[1], Maria af Mecklenburg-Schwerin, Albrecht 4. af Mecklenburg ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Ingeborg Valdemarsdatter, hertuginde af Mecklenburg (født 1. april 1347, død før 1370, var en dansk prinsesse, datter af kong Valdemar Atterdag og Helvig af Slesvig.
Ingeborg overtog den ældste søster Margrethes tilsigtede mand, hertug Henrik 3. af Mecklenburg. Efter aftalen blev den lille prinsesse bragt over til Tyskland, men blev hentet tilbage allerede i 1354. Ingeborg og Henrik blev omsider gift i 1362, da de mecklenburgske fyrster havde kvitteret for en del af hendes medgift.[2]
Parret fik følgende børn:
Ingeborg blev efter broderen Christoffers død i 1363 arvtager til den danske trone, og hendes søn Albrekt var blevet lovet tronfølge i Danmark af kong Valdemar. Hun døde dog før sin far Valdemar, og det blev Ingeborgs søster Margrethe med hendes søn Olav som omsider trak det længste strå i den dynastiske kamp.