I dag er Inga Landgré et emne, der er blevet mere og mere relevant i det moderne samfund. Med fremskridt inden for teknologi og globalisering er Inga Landgré blevet et centralt debat- og interessepunkt for mennesker i alle aldre og baggrunde. Efterhånden som vi rykker tættere på at forstå virkningen af Inga Landgré, opstår der nye spørgsmål og udfordringer, som fortjener at blive udforsket. I denne artikel skal vi dykke ned i Inga Landgrés verden og udforske dens forskellige aspekter, implikationer og konsekvenser i vores daglige liv. Fra dens historie til dens indflydelse på populærkulturen vil vi dykke ned i en udtømmende analyse, der vil give os mulighed for bedre at forstå vigtigheden af Inga Landgré i dag.
Inga Landgré | |
---|---|
![]() 2013 | |
Personlig information | |
Født | Inga Linnéa Lundgren ![]() 6. august 1927 ![]() Sankt Görans kirkesogn, Sverige ![]() |
Død | 31. juli 2023 (95 år) ![]() Norberg, Sverige ![]() |
Gravsted | Sigtuna kyrkogård ![]() |
Nationalitet | ![]() |
Ægtefælle | Nils Poppe (1949-1959) ![]() |
Beskæftigelse | Skuespiller ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Litteris et artibus (2008) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Inga Linnéa Landgré (født 6. august 1927 i Stockholm, død 31. juli 2023[1][2]) var en svensk skuespillerinde.
Inga Landgré blev uddannet på Calle Flygare Teaterskola og fik sin debut på scenen i 1944. Hun begyndte også at optræde i film omkring denne tid, startende i 1943. I 1946 medvirkede hun i Ingmar Bergmans første film Moderhjertet.[3]
Landgré nåede i sin karriere også at optræde i film som Medan porten var stängd (1946), Det syvende segl (1957), Brødrene Mozart (1986) og Den gode vilje (1992). I 2012 modtog hun Hedersguldbaggen for sine mange præstationer i svensk film.[1][4]
Landgré var gift med skuespilleren Nils Poppe mellem 1949 og 1959. Parret fik to børn sammen.[5][6]
Inga Landgré døde den 31. juli 2023, 95 år gammel. Hun ligger begravet i Sigtuna.[7]