I dag er Informationskompetence et emne af stor interesse og relevans på forskellige områder af samfundet. Dens indvirkning har spredt sig globalt og genereret debatter, refleksioner og handlinger omkring dens implikationer. I denne artikel vil vi udforske i detaljer og kritisk Informationskompetence's rolle i vores nuværende virkelighed og analysere dens forskellige facetter, perspektiver og konsekvenser. Dens indflydelse i forskellige sammenhænge vil blive undersøgt, samt mulige løsninger og alternativer til at løse dens udfordringer. Informationskompetence har positioneret sig selv som et centralt emne på den offentlige og private dagsorden, og det er essentielt at forstå dets omfang og dynamik for at kunne løse det effektivt og ansvarligt.
Informationskompetence kan defineres som evnen til effektivt at finde og behandle information. Begrebet "information literacy" er udviklet i USA omkring 1974 og siden videreudviklet i mange sammenhænge og på tværs af faggrænser. Historisk set har informationskompetencebegrebet udviklet sig parrallet med udviklingen af IT-redskaber der fungerer som støtte for læring og samtidig også ændrer den kognitive proces.
Informationskompetence er et begreb, der rummer mange facetter. Nogle betoner IT-aspekter (at være god til computere), andre betoner de mere traditionelle akademiske færdigheder, at kunne sprog, at kende og forstå genrer osv. Begrebet har fået en stor popularitet blandt bibliotekarer og informationsspecialister, der ser en vigtig opgave i at kunne udvikle menneskers informationskompetence.
Der opregnes ofte konkrete punkter, som fx:
Informationskompetence er gennem gymnasiereformen i 2005[1] og folkeskolereformen i 2014[2] blevet en del af undervisningsgrundlaget i både gymnasieskolen og folkeskolen. I forbindelse med dette, er informationskompetencen i højere grad kædet sammen med IT-kompetencer, og optræder i lovgivningen som en del af et større hele.
Selve undervisningen i informationskompetence, fokuserer primært på to forskellige tilgange til informationskompetence[3]. Den traditionelle undervisning omhandler primært informationssøgning, med et fokus på hvordan specifikke informationssøgningstilgange bruges. Den alternative undervisningstilgang tager udgangspunkt i at arbejde med information og IT, hvor informationsbehov, informationshåndtering og informationsdannelse er primært fokus for undervisningstilgangen.