I denne artikel vil emnet Infinit verbum blive behandlet fra forskellige perspektiver, med det formål at dykke ned i dets betydning og relevans i dagens samfund. Infinit verbum har været genstand for interesse og debat inden for forskellige vidensområder, og dets indflydelse mærkes i forskellige aspekter af dagligdagen. Igennem artiklen vil forskellige undersøgelser og vidnesbyrd blive undersøgt, som vil kaste lys over Infinit verbum, og give læseren en bredere og mere detaljeret forståelse af dette emne. Derudover vil forskellige tilgange og meninger om Infinit verbum blive analyseret for at berige panoramaet og præsentere en global vision af dets omfang og virkning.
Et infinit verbum er et verbum, der ikke står som verballed i en sætning, og som i et bøjningssprog ikke har personbøjning. En infinit verbalform kan altså ikke forekomme som hovedverbum i en sætning. Imperativ er en finit verbalform, idet den er sætningsdannende, selv om subjektet er underforstået.
Det infinitte verbum er ofte enten substantivisk (infinitiv) eller adjektivisk (participium), hvormed der menes, at det i mange henseender opfører sig som enten et substantiv eller et adjektiv.
De infinitte verbalformer er de former af udsagnsord, der ikke kan være udsagnsled, f.eks. de verbale tillægsmåder og navneform.
Eksempler: Verbet kører findes i præsens participium (nutids tillægsmåde): kørende og perfectum participium (datids tillægsmåde): kørt, i navneform: køre.
På dansk er der følgende infinitte verbalformer:
| Latinsk navn | Dansk navn | Eksempel |
|---|---|---|
| Infinitiv aktiv | Navnemåde aktiv | (at) dræbe |
| Infinitiv passiv | Navnemåde passiv | (at) dræbes, (at) blive dræbt |
| Præsens participium aktiv | Lang tillægsform | dræbende |
| Perfektum participium passiv | Kort tillægsform | dræbt |