Impressionistisk film

I dag vil vi dykke ned i den fascinerende verden af ​​Impressionistisk film. Uanset hvilken tilgang vi giver den, har Impressionistisk film altid vakt interesse og nysgerrighed i menneskeheden. Hvad enten det er som et studieemne, som en historisk figur eller som inspiration til kreativitet, har Impressionistisk film sat sit præg på verden på ufattelige måder. Gennem historien har den været genstand for debat, analyse og beundring, idet den er blevet betragtet som et referencepunkt i forskellige sammenhænge. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Impressionistisk film og forsøge at kaste lys over dets betydning og indflydelse på forskellige aspekter af menneskelivet.

Den impressionistiske film er en bevægelse i filmhistorien, som blev dannet i begyndelsen af 1920'erne i Frankrig som en fornyelse af den kommercielle filmindustri. Denne bevægelse, "den franske impressionisme" i modsætning til den tyske ekspressionisme, samlede sig om kritikeren og instruktøren Louis Delluc og filmskabere som Germaine Dulac, Marcel L'Herbier, Abel Gance, Jean Epstein og René Clair. Deres ide var at film skulle være en radikalt ny kunst, som vendte sig helt bort fra teater og litteratur og reagerede mod den udbredte brug af manuskripter, der var baseret på bøger. I stedet ønskede man manuskripter, der var skrevet til filmmediet.

For filmskabere i den impressionistiske skole var det visuelle sprog det vigtigste. Som regel meget vigtigere end emnet. De udforskede de visuelle muligheder ved filmen ved bevægelse, rytme, symbolisme og spillet mellem lys og skygge. Deres film havde en tendens til at blive visuelle symfonier.

Filmskaberne

De mest repræsentative film:

Ved slutningen af 1920'erne ophørte denne første filmavantgarde. Filmskaberne indgik et kompromis, da de erkendte, at for at sælge film, kan man blive nødt til at slække på sine kunstneriske idealer.

Den anden avantgarde

Nu fulgte den anden avantgardebølge, der bygger på ideer fra dadaististerne og surrealisterne med navne som Fernand Léger, Man Ray, Luis Buñuel, og René Clair og Germaine Dulac. De fleste film i denne genre er kortfilm:

Sammen med de samtidige tyske abstrakte film som

skabte de fundamentet for fremtidens eksperimentalfilm.

Se også

Portal Portal:Frankrig


Kilder

  • Jean Epstein, Bonjour Cinéma. La Sirène, 1921 (fransk)
  • Jean Epstein, Écrits sur le Cinéma (2 volumes), Seghers, 1975 (fransk)
  • Marcel L'Herbier, Intelligence du cinématographe. Corrêa, 1946 (fransk)
  • Georges Sadoul, Le Cinéma français (1890-1962). Flammarion, 1962 (réédition 1981) (fransk)
  • Patrick De Haas, Cinéma intégral. De la peinture au cinéma dans les années vingt, Transéditions, Paris, 1985 (fransk)
  • Nourredine Ghali, L’Avant-garde cinématographique en France dans les années vingt, préface de Dominique Noguez, Paris Expérimental, 1995 (fransk)
  • François Albera, L'Avant-garde au cinéma. Armand Colin, 2005 (fransk)
  • Richard Abel, French Cinema: The First Wave 1915-1929. New Jersey: Princeton University Press, 1984 (engelsk)