Hysterese

I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Hysterese og behandle dens forskellige aspekter, dens indvirkning på samfundet og dens relevans i dag. Fra dets oprindelse til dets udvikling gennem årene har Hysterese været genstand for interesse og forskning på forskellige områder. Gennem denne detaljerede analyse vil vi søge fuldt ud at forstå vigtigheden og betydningen af ​​Hysterese i vores moderne verden, og hvordan det har påvirket den måde, vi tænker og handler på. Gør dig klar til at begive dig ud på en opdagelses- og refleksionsrejse om Hysterese, og forstå dens sande betydning i vores daglige liv.

Kraften som funktion af elastikkens forlængelse

Hysterese eller hysteresis er generelt en betegnelse for at et systems tilstand ikke kun afhænger af systemets afhængige variabel, men også af, om variablen er blevet ændret voksende eller aftagende. Det bruges blandt andet indenfor fysik, biologi og økonomi.

Fysik

Fænomenet kan f.eks. ses ved udspændte elastikker. Jo længere elastikken trækkes ud, des større kraft skal man trække med. Men her viser det sig at der er tydelig forskel på elastikkens trækkraft (fjederkraft) afhængigt af, om elastikken trækkes mere og mere ud, eller af om den slækkes. Det ses på billedet som forskellen mellem den blå kurve (elastikken strammes) og den røde kurve (elastikken slækkes).

Ellers optræder hysterese ofte i beskrivelse af magnetisme, hvor det kan være forskellen på at magnetisere en komponent og på at vende magnetiseringen. Det kan være forskellen på den temperatur, der får en termostat til at åbne og den temperatur, der får den til at lukke. Et andet meget dagligdags eksempel på hysterese er slør i rattet på en bil.

Økonomi

Indenfor økonomien bruges begrebet især i forbindelse med ledighed. Et oprindeligt midlertidigt tilbageslag, der medfører en lavkonjunktur og dermed en stigende ledighed, kan føre til, at de ledige mister kvalifikationer på arbejdsmarkedet. De bliver dermed mindre funktionsdygtige og kan få sværere ved at få arbejde igen, når konjunkturerne vender. Dermed kan deres ledighed blive af permanent karakter som følge af et større mismatch på arbejdsmarkedet.[1] Fænomenet kaldes også persistens.

Kilder

  1. ^ "[[Nina Smith|Smith, N.]] (1993): Nye tendenser og resultater i arbejdsmarkedsforskningen - konsekvenser for den økonomiske politik. [[Nationaløkonomisk Tidsskrift]], bind 131". Arkiveret fra originalen 20. november 2015. Hentet 19. november 2015.