I dag er Hypertrofi blevet et emne af almen interesse, der har fanget opmærksomheden hos en bred offentlighed. Relevansen af Hypertrofi har skabt en debat, der spænder fra politiske og sociale sfærer til hverdagssamtaler. I årtier har Hypertrofi været genstand for studier og forskning inden for forskellige vidensfelter, hvilket har givet anledning til stor ophobet viden om dets betydning og indflydelse på det moderne samfund. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Hypertrofi og dens indflydelse på vores daglige liv, analysere dens udvikling over tid og dens fremtidige implikationer.
Hypertrofi (fra græsk ὑπέρ- hyper- "større/flere", -τροφή, -trophia "ernæring/vækst") er et lægeligt udtryk, som betegner forøgelsen eller svulmen af celler, væv, legeme eller organ. Årsagen til dette kan være rigelig ernæring, øget brug eller hormonstimulation.
Ved hypertrofi vokser cellerne i størrelse, mens celletallet bevares. Dette ses fx i muskler der trænes. Her vil en biopsi afsløre, at der ikke kommer flere celler, kun at de eksisterende celler bliver bredere. I endometriet kombineres hyperplasi og hypertrofi i proliferationsfasen af menstruationscyklusen.
Hypertrofi skal ikke forveksles med begreberne dysplasi og neoplasi. Disse begreber dækker over henholdsvis celleforandringer, der evt. kan blive til cancer, og decideret nyvæskst/tumor vækst, der kan være både malign (cancer) eller benign.
Som nævnt, så bruges udtrykket hypertrofi også om den muskeltilvækst man ser når muskler udsættes for belastning, som ved eksempelvis styrketræning.[1][2] Den type hypertrofi man ser i muskelceller kaldes helt specifikt for myofibrillær hypertrofi, og opstår fordi mængden af actin og myosin i de enkelte muskelceller øges. Musklen bliver som et resultat heraf større og stærkere - altså øges den maksimale styrke.[2]
{{cite book}}
: |access-date=
kræver at |url=
også er angivet (hjælp)