I denne artikel vil emnet Hugo Strauß blive behandlet ud fra en multidisciplinær tilgang, med det formål at give en bred og komplet vision af dette emne. Forskellige perspektiver og nyere undersøgelser vil blive analyseret for at give læseren en dyb og opdateret forståelse af Hugo Strauß. Derudover vil mulige implikationer og praktiske anvendelser af dette emne på forskellige områder blive undersøgt for at fremhæve dets relevans i det moderne samfund. Gennem denne artikel søger vi at skabe refleksion og debat omkring Hugo Strauß og dermed bidrage til berigelse af viden og fremme af kritisk tænkning.
Hugo Strauß | |
---|---|
Født | 25. juni 1907 ![]() Mannheim, Baden-Württemberg, Tyskland ![]() |
Død | 1. november 1941 (34 år) ![]() Sverdlovsk oblast, Rusland ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer ![]() |
Deltog i | Roning ved Sommer-OL 1936 - Mændenes par uden styrmand ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Hugo Strauß (født 25. juni 1907 i Mannheim, død 1. november 1941 i Sverdlovsk oblast, Rusland) var en tysk roer og olympisk guldvinder.
Strauß roede primært toer uden styrmand, og i denne båd blev han nummer to ved de tyske mesterskaber i 1935 sammen med Willi Eichhorn. Året efter blev de tyske mestre,[1] og dermed blev de udtaget til OL 1936 i Berlin. De vandt deres indledende heat og var dermed direkte i finalen. Her førte danskerne Harry Larsen og Peter Richard Olsen en stor del af løbet, men de lavede imidlertid en styrefejl, der gjorde, at Eichhorn og Strauß indhentede dem. Tyskerne måtte imidlertid kæmpe hårdt for sejren, men danskerne gik ned til sidst og var over tre sekunder efter i mål, men vandt dog sølv foran argentinerne Horacio Podestá og Julio Curatella, der fik bronze.[2]
Eichhorn og Strauß vandt i 1938 endnu en sølvmedalje ved de tyske mesterskaber. Samme år blev han præsident i den nystiftede Mannheim Eis- und Rollschuhclub (senere Mannheim ERC og Adler Mannheim).[1]
Strauß blev også medlem af SS-Totenkopf-Standarte "Thuringia", og han blev som soldat i den tyske værnemagt dræbt på østfronten under 2. verdenskrig.[1]