Homo habilis
I denne artikel vil vi udforske virkningen af Homo habilis på det moderne samfund. Homo habilis har været et emne af interesse og debat i årevis, og dets indflydelse kan observeres på forskellige områder af dagligdagen. Siden dets fremkomst har Homo habilis fanget opmærksomheden hos både akademikere, eksperter og lægfolk, hvilket har sat gang i diskussioner om dets betydning, implikationer og mulige konsekvenser. Igennem denne artikel vil vi undersøge, hvordan Homo habilis har formet den måde, vi tænker, handler og forholder os til verden omkring os, og hvilke perspektiver vi kan have på dens fremtid.
| Homo habilis | |
|---|---|
 Kranierester fra Homo habilis. | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Dyr (Animalia) |
| Række | Chordater (Chordata) |
| Klasse | Pattedyr (Mammalia) |
| Orden | Primater (Primates) |
| Familie | Store menneskeaber (Hominidae) |
| Tribus | Abemennesker (Hominini) |
| Slægt | Homo |
| Art | H. habilis |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Homo habilis (det dygtige menneske) er en af de ældste arter i Homo-slægten og levede i det sydlige Afrika for omkring 2 millioner år siden. De var ca. 1,50 meter høje og deres hjerner var større end Australopithecus-slægten, men mindre end nutids-menneskets (Homo sapiens). Homo habilis kunne lave enkle redskaber ved at slå stykker af sten, så de fik skarpe og kantede spidser.
Typeeksemplaret er en underkæbe ved navn OH 7 (Olduvai Hominid nr. 7), fundet af Mary Leakey i 1960 i Olduvai-slugten i det nordlige Tanzania.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |