I dagens verden er Hjernehinde blevet et emne af stor betydning og interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om det er sundhed, teknologi, politik eller ethvert andet aspekt af hverdagen, har Hjernehinde vist sig at være en afgørende faktor, der påvirker vores beslutninger og vores velvære. For bedre at forstå vigtigheden af Hjernehinde er det vigtigt at analysere dets forskellige facetter og undersøge, hvordan det påvirker forskellige områder af vores liv. I denne artikel vil vi grundigt undersøge betydningen af Hjernehinde, og hvordan dens indflydelse strækker sig på tværs af forskellige aspekter af vores moderne samfund.
Hjernehinde meninx | |
---|---|
![]() Hjernehindernes relation | |
Detaljer | |
System | Centralnervesystemet |
Arterie | arteria meningea media, arteria meningea posterior, Ramus accessorius arteriae meningeae mediae, forgrening af Arteria ethmoidalis anterior, rami meningei arteriae vertebralis |
Nerve | nervus meningeus medius, nervus spinosus |
Identifikatorer | |
Græsk | Meninx |
MeSH | A08.186.566 |
Dorlands /Elsevier | 12523818 |
TA | A14.1.01.001 |
FMA | 231572 |
Anatomisk terminologi |
Hjernehinden er de membraner der omslutter hjernen og rygmarven. Centralnervesystemet er omgivet af fire bindevævshinder (gr. meninx, meninges), der superficielt til profundt er navngivet: Dura mater, Arachnoidea mater (ofte blot arachnoidea), Pia mater og Subarachnoid lymphatic-like membrane (SLYM).[1][2][3]
Dura mater er en kraftig membran af kollagent bindevæv, der beklæder kranieknoglerne som den intrakranielle periost, beskytter hjernen mod mekanisk manipulation, og opdeler kraniekassen i segmenter.[1] Falx cerebri adskiller hjernehemisfærerne i midtsaggitalplanet, falx cerebelli og tentorium cerebelli danner skillevæg hhv. internt i cerebellum, og mellem cerebellum og telencehphalon.[1]
Arachnoidea (da. spindelhinden) mater encephali følger kraniekassens inderside og dura maters skillesegmenter.[1]
Cerebrospinalvæske findes i subarachnoidalrummet mellem arachnoidea og pia mater.
Følger hjernens hvælvninger og er fæstnet tæt til hjernen.
SLYM er immunfænotypisk adskilt fra de andre meningeale lag i menneske- og musehjernen og repræsenterer en tæt barriere for opløste stoffer på mere end 3 kilodalton, der effektivt underinddeler subarachnoidrummet i to forskellige rum. SLYM er vært for en stor population af myeloide celler, hvis antal stiger som reaktion på inflammation og aldring, så dette lag repræsenterer en medfødt immunniche, der er ideelt placeret til at overvåge cerebrospinalvæsken.
Hjernehinderne beklæder rygmarven igennem canalis vertebralis, og ender som filum terminale, der er en pia mater (en) forlængelse der løber gennem canalis sacralis og hæfter kaudalt på os coccygis.
Spire Denne artikel om anatomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |