Hillerød Sogn
I dagens verden er Hillerød Sogn et emne, der er blevet mere og mere relevant. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets betydning på det videnskabelige område eller dets indflydelse på populærkulturen, er Hillerød Sogn blevet et emne af almen interesse. Efterhånden som samtaler omkring Hillerød Sogn fortsætter, er det afgørende at forstå dens betydning og implikationer. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Hillerød Sogn og analysere dens rolle i den moderne verden. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på nutiden, vil vi fordybe os i det fascinerende univers af Hillerød Sogn og opdage alt, hvad dette tema har at byde på.
| Hillerød Sogn | |
|---|---|
| Oplysninger | |
| Stift | Helsingør Stift |
| Provsti | Hillerød Provsti |
| Pastorat | Hillerød Pastorat |
| Kirke(r) | Hillerød Kirke |
| Kommune (før 2007) | Hillerød Kommune |
| Kommune (2007-) | Hillerød Kommune |
| Indbyggere | 5.896 (2024)[1] |
| Medlemmer af Folkekirken | 3.894 (2024)[1] |
| Medlemsandel | 66 % |
| Hjemmeside | https://www.hillerodkirke.dk  |
| Sogneportalen | sogn.dk |
| Sognenummer | 7415 |
| DigDag | digdag.dk |
Hillerød Sogn er et sogn i Hillerød Provsti (Helsingør Stift).
I 1800-tallet var Hillerød Sogn et selvstændigt pastorat. Det lå i Hillerød Købstad, som geografisk hørte til Lynge-Frederiksborg Herred i Frederiksborg Amt. Sognet havde ikke haft egen kirke siden 1631, hvor en storm ødelagde den gamle trækirke i Hillerød. Men Frederiksborg Slotskirke i Frederiksborg Slotssogn fungerede også som Hillerød Sogns sognekirke. Den nuværende Hillerød Kirke er opført i 1874.
I 1966 blev Frederiksborg Slotssogn sognekommune indlemmet i Hillerød Købstad. Ved kommunalreformen i 1970 blev købstaden og slotssognet kernen i Hillerød Kommune.
I Hillerød Sogn findes følgende autoriserede stednavne:
- Hillerød (bebyggelse)
- Hillerød Bygrunde (bebyggelse, ejerlav)
- Hillerød Markjorder (bebyggelse, ejerlav)
- Hillerød Overdrev (bebyggelse, ejerlav)
Indtil begyndelsen af 1900-tallet hed Hillerød også Frederiksborg, hvorefter navnet Hillerød vandt som byens navn. Man kunne altid se om man var i købstaden eller i slotssognet, for i Hillerød var der fliser på fortovene og i Slotssognet var der asfalt på fortovene. Således var eksempelvis venstre side af Jespervej asfalteret, og højre side var med fliser – kommunegrænsen gik midt i vejen.