I den følgende artikel skal vi dykke ned i den spændende verden af Heteronormativitet, og udforske dens mest relevante aspekter og dens implikationer i det moderne samfund. Fra dets fremkomst til dets virkninger på et individuelt og kollektivt niveau, vil vi begive os ud på en opdagelses- og refleksionsrejse, der vil give os mulighed for bedre at forstå Heteronormativitet og dens indflydelse på vores daglige liv. Gennem dybdegående analyser og casestudier vil vi søge at belyse de mindre kendte aspekter af Heteronormativitet og dets relevans i samtiden. Tag med på denne videns- og opdagelsesrejse, hvor vi håber at åbne perspektiver og generere refleksioner omkring Heteronormativitet.
Heteronormativitet er en social norm og institutionaliseret antagelse, der går på, at alle mennesker i udgangspunktet er heteroseksuelle og at afvigelser herfra er unormale og tillærte. Derigennem marginaliseres alle ikke-heteroseksuelle livsformer. Heteronormativiteten indebærer samtidig, at alle mennesker falder ind under to fuldstændigt adskilte kategorier; mand og kvinde, at den eneste normale samlivsform er mellem to mennesker af modsat køn og at hvert køn har særlige naturgivne roller i tilværelsen.[1]
Udtrykket kom frem i den offentlige debat i Danmark i 10'erne af især blandt 4.-bølge feminister.
De fleste kulturer er stadig baseret på den heteronormative antagelse.
Modsætningen, homonormativitet, ses primært i homomiljøet.
Begrebet heteronormativitet blev udviklet af Michael Warner i et af de første værker inden for queerteori.