I denne artikel vil vi udforske Hermann Billung i dybden og dens indflydelse på vores daglige liv. Fra dets oprindelse til dets nutidige relevans vil vi analysere, hvordan Hermann Billung har udviklet sig over tid, og hvordan det har påvirket forskellige aspekter af samfundet. Vi vil også undersøge de forskellige perspektiver og meninger relateret til Hermann Billung, samt dets rolle i den aktuelle kontekst. Gennem denne omfattende analyse håber vi at give et komplet og rigt indblik i Hermann Billung, hvilket giver læseren en dybere forståelse af dette emne.
Hermann Billung | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 900'erne ![]() |
Død | 27. marts 973 ![]() Quedlinburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland ![]() |
Far | Billung ![]() |
Mor | Imma (?) ![]() |
Ægtefæller | Oda, Mathilde von Lothringen (fra 930), Hildesiut ![]() |
Børn | Bernhard 1. af Sachsen, Swanhilde af Sachsen, Mathilde af Saksen, Liudger Billung af Sachsen, greve i Westfalengau ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Hersker ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Hermann af Sachsen (fødselsår ukendt, død i Quedlinburg i 973) var en tysk fyrste af slægten Billung.
I 936 blev han tildelt titlen markgreve af Otto den Store som tak for hans deltagelse i overvindelsen af redarierne, obotritterne, vagrierne og danerne.
I 940 blev han greve af Wetigau og i 953 udnævnte Otto ham til sin stedfortræder i Sachsen, hvilket de facto gjorde ham til hertug, uden at han havde titlen. Herman formåede at fordrive sine nevøer Wichmann II og Ekbert enøje, som sympatiserede med oprørerne fra Sachsen. I 955 optrådte Hermann Billung som greve i Tilithigau og Marstengau, og i 956 blev han udnævnt til markgreve.
Under sin rejse til Italien i 956 og til Rom i 961 udnævnte Otto Herman på ny som sin stedfortræder i Sachsen.
Herman var gift med Oda og senere med Hildeshuith (Hildegard), og med dem havde han børnene: