I dagens verden er Herbert Wehner et emne, der har fået stor betydning og har fanget en lang række menneskers interesse. Hvad enten det skyldes dets indvirkning på samfundet, dets historiske relevans eller dets indflydelse på populærkulturen, er Herbert Wehner et emne, der ikke lader nogen være ligeglade. Gennem historien har Herbert Wehner spillet en afgørende rolle i menneskehedens udvikling, og dens relevans er stadig tydelig i den moderne verden. I denne artikel vil vi grundigt udforske alle facetter af Herbert Wehner og undersøge dens betydning i dagens samfund.
Herbert Wehner | |
---|---|
![]() | |
Personlige detaljer | |
Født | 11. juli 1906 Dresden, Sachsen, Tyskland |
Død | 19. januar 1990 (83 år) Bonn, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
Gravsted | Burgfriedhof |
Politisk parti | Kommunistische Partei Deutschlands, SPD |
Ægtefæller | Greta Wehner (1983-1990) Lotte Loebinger (fra 1927) |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Herbert Wehner (født 11. juli 1906 i Dresden, Sachsen, død 19. januar 1990 i Bonn, Nordrhein-Westfalen) var en tysk politiker, der repræsenterede KPD og senere SPD.
Wehner var søn af en fagforeningsmand, der også var aktiv i SPD, men selv var han mere radikalt venstreorienteret. Han meldte sig ind i KPD i 1927 og blev valgt til parlamentet i Sachsen i 1930. Efter Hitlers magtovertagelse i 1933 deltog Wehner i den kommunstiske modstandsbevægelse. Han gik i 1935 i eksil i Moskva. Efter at have været i Sverige i partimæssigt øjemed, blev han i 1942 anholdt og arresteret.
Da han i 1946 vendte tilbage til Tyskland, blev han medlem af SPD. Han blev medlem af Forbundsdagen i 1949 og forblev medlem til han trak sig fra aktiv politik i 1983. Han havde en vigtig rolle i forbindelse med Godesberg-programmet, i hvilket partiet afviste den marxistiske ideologi. I 1966 blev han indenrigsminister i Kurt Kiesingers CDU-SPD-regering. Da SPD påtog sig regeringsansvaret under ledelse af Willy Brandt, blev Wehner formand for SPD's gruppe i Forbundsdagen.
Under hans tid i Forbundsdagen blev han kendt sin meget direkte stil; ofte kom han med personlige og fornærmende angreb på sine politiske modstandere. Han nåede at få næsten 80 irettesættelser af parlamentets formand.
Han døde i 1990 efter længere tids sygdom.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |