Henrik Rantzau (1630-1687)
Nu om dage er Henrik Rantzau (1630-1687) et emne, der har fået stor relevans i samfundet. Med tiden er Henrik Rantzau (1630-1687) blevet et interessepunkt for en bred vifte af mennesker, hvad enten det skyldes dets indflydelse på dagligdagen, dets historiske relevans eller dets indflydelse på forskellige aspekter af kulturen. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Henrik Rantzau (1630-1687), fra dets oprindelse til dets rolle i nutiden, og analysere dets betydning og implikationer i nutidens samfund. Derudover vil vi undersøge, hvordan Henrik Rantzau (1630-1687) har udviklet sig over tid, og hvordan dets forståelse kan bidrage til forståelsen af forskellige aspekter af vores daglige liv.
Der er flere personer med dette navn, se Henrik Rantzau (flertydig).
| Henrik Rantzau | |
|---|---|
| Født | 1630  |
| Død | 30. marts 1687 København, Danmark |
| Far | Frederik Rantzau |
| Søskende | Otto Rantzau |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Godsejer |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Henrik Rantzau (1630 – 30. marts 1687 i København) var en dansk godsejer og kammerherre, bror til Otto Rantzau.
Rantzau var søn af Frederik Rantzau og Margrethe Clausdatter Podebusk. Han skrev sig til Rosenvold (1674) Eskilstrup og Hammelmose, blev 1660 hofjunker, 1670 kammerjunker hos kronprinsen og 1671 kammerherre. Han døde i København "ved Stranden".[bør uddybes]
Rantzau døde ugift og er begravet i Det Rantzauske Kapel i Rårup Kirke.
Kilder
- Danmarks Adels Aarbog 1930.