Helene Nyblom
I dagens verden har Helene Nyblom vakt stor interesse og debat blandt både eksperter og fans. Siden dets fremkomst har Helene Nyblom fanget opmærksomheden fra millioner af mennesker rundt om i verden, vækket nysgerrighed og skabt lidenskabelige diskussioner. Da Helene Nyblom fortsat vinder frem i den offentlige sfære, er det afgørende at nøje undersøge dets indflydelse på samfund, kultur og hverdagsliv. Denne artikel vil i detaljer undersøge de mange aspekter af Helene Nyblom, hvilket giver et omfattende og opdateret syn på dette emne. Gennem en grundig og tankevækkende analyse er det håbet at belyse de forskellige aspekter omkring Helene Nyblom, hvilket giver læserne en dybere og mere nuanceret forståelse af denne problemstilling.
| Helene Nyblom | |
|---|---|
.jpg)
| |
| Personlig information | |
| Født | 7. december 1843  København, Danmark |
| Død | 9. oktober 1926 (82 år) Engelbrekts kirkesogn, Sverige |
| Gravsted | Uppsala gamle kirkegård |
| Far | Jørgen Roed |
| Ægtefælle | Carl Rupert Nyblom (fra 1864) |
| Børn | Ellen Lundberg-Nyblom, Carl Göran Nyblom, Holger Nyblom, Knut Nyblom, Lennart Nyblom, Sven Nyblom |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, tegner, selvbiograf, forfatter, børnebogsforfatter, digter |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Litteris et artibus (1923) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Helene Augusta Nyblom (født Roed 7. december 1843 i København, død 9. oktober 1926 i Stockholm) var en dansk-svensk forfatterinde, datter af maleren Jørgen Roed.
1864 ægtede hun professor C.R. Nyblom. I begyndelsen af 1870'erne udgav hun nogle noveller som oversattes til svensk. Hun kaldte dem Noveller af H. (1875, 1876, 1879, 1881). Senere udgav hun tre samlinger Digte (1881, 1886 og 1894) og vedblev samtidig med sin novelleproduktion i bøgerne: Qvinnonöden (1888), Dikt och verklighet (1890), Fantasier (1896) samt eventyrsamlingen: Det var en gång (I—II 1897—98), Sju flickor (1915), Gamla violinen (1916), En sagokrans (1918) og flere.
Nybloms digtninge og noveller er formsikre, men af en vis afglattet harmoni, der giver læseren et lidt tamt indtryk. Men sammen med sin af mange højtskattede forfatterproduktion har Nyblom tillige skrevet afhandlinger om De Amicis, Ibsen, Turgenjev og flere og opsatser om Konst och lyx, Konst i hantverket, Hantverk i konsten, Sanning på scenen, Tendensdikt og mange andre. Endvidere må nævnes Sveriges skans, ett ord om och till svenskarna (1893), Den svenska och danska nationalkarakteren (1900), og endelig hendes også for danske interesserede Mina levnadsminnen 1843—1918 (2 bind, Stockholm 1922).
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
- Nyblom, Helene Augusta i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1924), forfattet af O. Thyregod