Heinrich Rickert (filosof)
I dagens artikel vil vi udforske den fascinerende verden af Heinrich Rickert (filosof), et emne, der har fanget opmærksomheden hos både eksperter og hobbyfolk. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på det moderne samfund har Heinrich Rickert (filosof) spillet en afgørende rolle i forskellige aspekter af vores liv. Gennem denne artikel vil vi i detaljer undersøge de forskellige aspekter af Heinrich Rickert (filosof), fra dens historiske relevans til dens fremtidige implikationer. Gør dig klar til at fordybe dig i en spændende rejse gennem historien, kulturen og betydningen af Heinrich Rickert (filosof) i dagens verden.
Der er flere personer med dette navn, se Heinrich Rickert.
| Heinrich Rickert | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 25. maj 1863  Gdańsk, Polen |
| Død | 25. juli 1936 (73 år) Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland |
| Far | Heinrich Rickert |
| Søskende | Franz Rickert |
| Børn | Franz Rickert, Arnold Rickert, Heinrich Rickert |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Humboldt-Universität zu Berlin, Strasbourgs Universitet |
| Medlem af | Det Preussiske Videnskabsakademi, Accademia Nazionale dei Lincei, Bayerische Akademie der Wissenschaften, Heidelbergs Videnskabelige Akademi |
| Beskæftigelse | Universitetsunderviser, filosof |
| Fagområde | Uddannelsessystem, filosofi |
| Arbejdsgiver | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Freiburg Universitet |
| Arbejdssted | Freiburg im Breisgau, Heidelberg |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Heinrich John Rickert (født 25. maj 1863 i Danzig, død 25. juli 1936 i Heidelberg) var en tysk filosof. Han var søn af politikeren Heinrich Rickert.
Rickert blev Dr. phil. i Freiburg 1891, ekstraordinær professor sammesteds 1894, ordentlig professor 1896. Han har særlig beskæftiget sig med forholdet mellem natur- og kulturvidenskab. Medens naturvidenskaben angår det almene, beskæftiger kulturvidenskaben sig efter Rickert med det, der kun forekommer én gang (personligheder, begivenheder osv.), og som direkte eller indirekte har kulturværdi (dvs. har gavnlig eller skadelig betydning for kulturudviklingen). Hans vigtigste arbejder, hvoraf de fleste er kommet i flere til dels stærkt omarbejdede udgaver, er Zur Lehre von der Definition (1888), Der Gegenstand der Erkenntniss (1892), Die Grenzen der naturwissenschaftlichen Begriffsbildung (1896—1902), Kulturwissenschaft und Naturwissenschaft (1899), Geschichtsphilosophie i "Deutsche Philosophie im Beginn des 20. Jahrhunderts" (1904 f.), Die Philosophie des Lebens (1920), System der Philosophie, II del (1921).
Kilder
- Rickert, Heinrich i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1926)