I dagens verden er Heinrich Brunn blevet et emne af stor relevans og interesse for mennesker i alle aldre og baggrunde. Siden dets fremkomst har Heinrich Brunn fanget samfundets opmærksomhed og har genereret debatter, refleksioner og dybdegående undersøgelser. Betydningen af Heinrich Brunn ligger i dens indflydelse på dagligdagen og dens indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge virkningen af Heinrich Brunn i dag, analysere dens implikationer og give et omfattende overblik over dets relevans i den moderne verden.
Heinrich Brunn | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 23. januar 1822 ![]() Wörlitz, Sachsen-Anhalt, Tyskland ![]() |
Død | 23. juli 1894 (72 år) ![]() Schliersee, Bayern, Tyskland ![]() |
Gravsted | Alter Nordfriedhof ![]() |
Barn | Hermann Brunn ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Bonns Universitet ![]() |
Medlem af | Corps Palatia Bonn, Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1885), Det Preussiske Videnskabsakademi, Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab, Bayerische Akademie der Wissenschaften med flere ![]() |
Beskæftigelse | Klassisk arkæolog, universitetsunderviser, kunsthistoriker ![]() |
Arbejdsgiver | Ludwig-Maximilians-Universität München ![]() |
Arbejdssted | München ![]() |
Elever | Adolf Furtwängler, Walter Amelung, Paul Arndt ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1882) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Heinrich (von) Brunn (født 23. januar 1822 i Wörlitz ved Dessau, død 23. juli 1894) var en tysk arkæolog og kunsthistoriker.
Brunn studerede arkæologi og filologi på Bonns universitet, hvor især Friedrich Welcker og Friedrich Ritschl var med til at præge hans fremtidige virke. I 1843 erhvervede han sin doktorgrad med afhandlingen Artificum liberae Graeciae tempora.[1] Efterfølgende drog Brunn til Rom, hvor han i en årrække arbejdede som arkæolog, blandt andet som sekretær for Deutsches Archäologisches Institut. I 1865 blev han udnævnt til professor i arkæologi på Ludwig-Maximilians-Universität München og senere flere samlinger samme sted. I 1888 blev han direktør for Glyptoteket i München, hvortil han også forinden havde samlet en stor mængde genstande.[1]
Brunn var en vigtig skikkelse i arkæologien i anden halvdel af 1800-tallet, hvor han søgte at etablere en sammenhæng mellem mytologien og de kunstneriske udtryk i antikken. Han skabte herudfra et system til at skelne kronologisk og geografisk mellem kunstneriske udtryk.[2]
Blandt de værker, han udgav, var følgende:[3]