Heinrich Brunn

I dagens verden er Heinrich Brunn blevet et emne af stor relevans og interesse for mennesker i alle aldre og baggrunde. Siden dets fremkomst har Heinrich Brunn fanget samfundets opmærksomhed og har genereret debatter, refleksioner og dybdegående undersøgelser. Betydningen af ​​Heinrich Brunn ligger i dens indflydelse på dagligdagen og dens indflydelse på forskellige aspekter af samfundet. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge virkningen af ​​Heinrich Brunn i dag, analysere dens implikationer og give et omfattende overblik over dets relevans i den moderne verden.

Heinrich Brunn
Personlig information
Født23. januar 1822 Rediger på Wikidata
Wörlitz, Sachsen-Anhalt, Tyskland Rediger på Wikidata
Død23. juli 1894 (72 år) Rediger på Wikidata
Schliersee, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedAlter Nordfriedhof Rediger på Wikidata
BarnHermann Brunn Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedBonns Universitet Rediger på Wikidata
Medlem afCorps Palatia Bonn,
Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1885),
Det Preussiske Videnskabsakademi,
Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab,
Bayerische Akademie der Wissenschaften med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKlassisk arkæolog, universitetsunderviser, kunsthistoriker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverLudwig-Maximilians-Universität München Rediger på Wikidata
ArbejdsstedMünchen Rediger på Wikidata
EleverAdolf Furtwängler, Walter Amelung, Paul Arndt Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserBayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1882) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Heinrich (von) Brunn (født 23. januar 1822 i Wörlitz ved Dessau, død 23. juli 1894) var en tysk arkæolog og kunsthistoriker.

Brunn studerede arkæologi og filologi på Bonns universitet, hvor især Friedrich Welcker og Friedrich Ritschl var med til at præge hans fremtidige virke. I 1843 erhvervede han sin doktorgrad med afhandlingen Artificum liberae Graeciae tempora.[1] Efterfølgende drog Brunn til Rom, hvor han i en årrække arbejdede som arkæolog, blandt andet som sekretær for Deutsches Archäologisches Institut. I 1865 blev han udnævnt til professor i arkæologi på Ludwig-Maximilians-Universität München og senere flere samlinger samme sted. I 1888 blev han direktør for Glyptoteket i München, hvortil han også forinden havde samlet en stor mængde genstande.[1]

Brunn var en vigtig skikkelse i arkæologien i anden halvdel af 1800-tallet, hvor han søgte at etablere en sammenhæng mellem mytologien og de kunstneriske udtryk i antikken. Han skabte herudfra et system til at skelne kronologisk og geografisk mellem kunstneriske udtryk.[2]

Bibliografi

Blandt de værker, han udgav, var følgende:[3]

  • Geschichte der griechischen Künstler (2 bind, 1853-59)
  • Die philostratischen Gemälde gegen Friederichs verteidigt (1861)
  • I relievi delle urne etrusche, I, Ciclo troico (1870)
  • Beschreibung der Glyptothek des König Ludwigs I (5. oplag 1887)
  • Ueber die kunstgeschichtliche Stellung der pergamenischen Gigantomachie (1884)
  • Griechische Götterideale (1893)
  • Griechische Kunstgeschichte, I-II (ufuldendt, 1893-97)
  • Denkmäler griechischen und römischen Skulptur (fra 1886 og frem)

Referencer

  1. ^ a b Amelung, W. (1910). "Brunn, Heinrich von". Allgemeine Deutsche Biographie. Vol. 55. Duncker & Humblot (Wikisource). s. 691-715. Hentet 1. august 2018.
  2. ^ Marchand, Suzanne L. (2003). Down from Olympus: Archaeologicy and Philhellenism in Germany, 1750-1970. Princeton University Press. s. 110. Hentet 1. august 2018.
  3. ^ Kjær, Hans A. (1916). "Brunn, Heinrich von". Salmonsens Konversationsleksikon. Vol. 4 (2 udgave). runeberg.org. s. 121.