I dag skal vi tale om Hedehusum. Dette emne er af stor relevans i dagens samfund, da det har skabt stor debat og kontrovers i forskellige sektorer. Det er vigtigt at forstå de forskellige aspekter omkring Hedehusum, fra dens oprindelse til dens virkning i dag. Igennem denne artikel vil vi udforske de forskellige perspektiver og meninger om Hedehusum, med det formål at tilbyde et omfattende og afbalanceret syn på dette emne. Vi håber, at denne analyse hjælper med at kaste lys over Hedehusum og skabe større forståelse for dens betydning i den aktuelle kontekst.
Hedehusum (dansk/tysk) eller Hedehüsem (nordfrisisk) er en landsby på øen Før i Nordfrisland (Sydslesvig) i det nordlige Tyskland. Byen er beliggende øst for Yttersum og vest for Vitsum på øens gestkerne. Administrativt hører byen til Yttersum kommune.
Hedehusum blev første gang nævnt i 1462. Stednavnet henviser til tidligere hedearealer omkring byen. Der er flere gravhøje fra bronzealderen og vikingetiden i området. I kirkelig henseende hører byen til Sankt Laurentii Sogn. Sognet lå Vesterherred (Vesterland-Før), da området tilhørte Danmark. Vesterland-Før var en af de kongerigske enklaver ved den sønderjyske vestkyst, der i det sene middelalder ikke kom under Hertugdømmet Slesvig. Hedehusum var en af i alt tre byer på Før, hvor der ved folkeafstemningen i 1920 var flertal for en genforening med Danmark. Da de ikke lå direkte ved grænsen, forblev de under Tyskland. I Hedehusum stemte i alt 16 indbyggere for Danmark, 11 for Tyskland[1]. I 1970 blev landsbyen indlemmet i Yttersum kommune.
Hedehusum er overvejende præget af landbrug og turisme. Mod Vesterhavet syd for byen findes en lille klint.
54°42′22″N 8°25′1″Ø / 54.70611°N 8.41694°Ø