Haustlöng
I dagens verden er Haustlöng blevet et emne af stor betydning og interesse. Siden dets fremkomst har Haustlöng fanget opmærksomheden fra millioner af mennesker rundt om i verden og genereret debatter, diskussioner og i mange tilfælde konkrete handlinger. Dens virkning har overskredet grænser, kulturer og generationer og er blevet et fokuspunkt for eksperter, forskere, fagfolk og den brede offentlighed. I denne artikel vil vi analysere forskellige aspekter relateret til Haustlöng, udforske dens oprindelse, udvikling, implikationer og mulige fremtidige scenarier. Igennem disse sider vil vi afsløre mysterierne omkring Haustlöng, nedbryde dens betydning og relevans i den aktuelle kontekst, hvilket giver en omfattende og opdateret vision om dette emne, der bekymrer os så meget.
Haustlöng (norrønt for "efterårslang") er et skjaldedigt skabt i begyndelsen af 900-tallet.[1] Digtet er bevaret i Yngre Edda, som indeholder to vers fra digtet, tilskrevet den norske skjald Thjodolf den Hvinverske.
Digtet beskriver mytologiske scener, der er malet på et skjold, som skjalden har fået. I versene der er bevaret, beskrives følgende optrin:
- Bortførelsen og befrielsen af Idun.
- Thors kamp med Hrungner.
Haustlöng sammenlignes ofte med Húsdrápa og Ragnarsdrápa, der også beskriver kunstværker med afbildninger af mytologisk scener.
Se også
Referencer
- ^ Orchard (1997:74-75).
- Litteratur
- Richard North (1997). The Haustlǫng of Þjóðólfr of Hvinir. Enfield Lock: Hisalik Press. ISBN 1-874312-20-6.
- Orchard, Andy (1997). Dictionary of Norse Myth and Legend. Cassell. ISBN 0-304-34520-2
Eksterne henvisninger
- Haustlǫng Old Norse text. Den norsk-islandske skjaldedigtning by Finnur Jónsson 1912-1915
- Þjóðólfr ór Hvini: Haustlöng Two editions of the Old Norse text
- Haustlǫng by Þjóðolfr hvinverski Old Norse text with Lithuanian and English translation