I den følgende artikel skal vi dykke ned i emnet Hargeysa, et emne, der er blevet aktuelt i nyere tid og bliver talt om med stigende hyppighed. Hargeysa er et emne, der dækker en bred vifte af aspekter, fra dets historie og udvikling til dets indflydelse på nutidens samfund. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange til Hargeysa, analysere dens årsager, virkninger og mulige løsninger. Derudover vil vi undersøge den rolle Hargeysa spiller på forskellige områder, fra politik til populærkultur, og dens indflydelse på vores daglige liv.
Hargeysa (eller Hargeisa, Hargaysa) beliggende i Woqooyi Galbeed regionen i den nordvestlige del af Somalia, tæt på grænsen til Etiopien og cirka 150 km sydvest for kystbyen Berbera. Byen er landets næststørste by. Hargeysa er også hovedstad i den selvudnævnte, men ikke internationalt anerkendte, nation Somaliland.
Byen er beliggende i det tørre og bjergrige Ogo-højlande, cirka 1.330 meter over havet, hvilket indebærer at den har et mildere klima end i Adenbugtens kystområde.[1]
I Hargeisa findes der et laboratorie der fungerer som lokalt referencelaboratorium for tuberkulosediagnostik.[2]
I følge UNDP havde byen i 2005 en befolkning på 560.028,[3] mensandre vurderede Hargeysas befolkning til at være 1,2 million i 2019.[4][5] Byen er primært beboet af Isaaq, en somalisk klan.
{{cite web}}
: CS1-vedligeholdelse: Arkivtitel brugt (link)
9°33′56″N 44°3′38″Ø / 9.56556°N 44.06056°Ø
Spire Denne artikel om somalisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |