I denne artikel vil vi gå i dybden med emnet Harald Jastrau, dets indvirkning på nutidens samfund og dets relevans på forskellige områder. Gennem historien har Harald Jastrau været et emne af stor interesse og forskning, med flere perspektiver og tilgange, der har bidraget til forståelsen og udviklingen af nye ideer. Fra dens indflydelse på økonomien, kulturen og politik, til dens indflydelse på folks daglige liv, har Harald Jastrau vist sig at være et multidimensionelt spørgsmål, der fortjener at blive analyseret og diskuteret. Gennem en udtømmende analyse vil denne artikel søge at give et klart og omfattende syn på Harald Jastrau, hvilket giver læserne en dybere og mere meningsfuld forståelse af dens betydning i dag.
Harald Jastrau | |
---|---|
![]() Harald Jastrau Foto: Marius Christensen | |
Personlig information | |
Født | 4. juni 1826 ![]() |
Død | 26. september 1914 (88 år) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Harald Frederik Ferdinand Jastrau (4. juni 1826 i Odense – 26. september 1914 på Fredensborg Slot) var en dansk officer og slotsforvalter.
Han var søn af kammerassessor, amtstuefuldmægtig Henrik Matthias Jastrau (1797-1867) og hustru Marie Clausine Laurine f. Maar (1801-1876) og gjorde karriere i Hæren. Han deltog i 2. Slesvigske Krig, fik afsked som kaptajn af Ingeniørkorpsets forstærkning 1885 og blev slotsforvalter ved Fredensborg Slot 1875, hvilket han var til sin død 1914. Han var således den administrative kraft bag de store Fredensborgdage, hvor "Europas svigerfar", Christian IX, samlede sin store familie på slottet.
Jastrau blev Ridder af Dannebrog 3. juni 1877 og Dannebrogsmand 8. april 1898. Han bar også Erindringsmedaljen for Krigen 1864, ridderkorsene af Sankt Stanislaus' Orden, Frelserordenen, Victoriaordenen, Preussiske Kroneorden og var officer af den Siamesiske Kroneorden.[1]
Jastrau ægtede 1. gang 25. maj 1854 i Hohenwestedt Andrea Vilhelmine Völckers (22. februar 1833 i Lehmkulen - 22. juni 1870 på Frederiksborg Slot) og 2. gang 19. august 1879 Christiane Catharina Margrethe Agnes Völckers (22. december 1843 i Winning, Sydslesvig - 25. december 1888 på Fredenborg Slot), døtre af Casper Völckers og Andrea født Christiansen.