Hans Jørgen Kampmann
Emnet Hans Jørgen Kampmann er af stor betydning i dagens samfund. Mange mennesker har forskellige meninger om Hans Jørgen Kampmann, og i denne artikel skal vi udforske forskellige perspektiver og synspunkter om dette emne. Hans Jørgen Kampmann har været genstand for debat i årevis, og dets relevans er fortsat gældende i dag. Gennem denne artikel vil vi søge at belyse de forskellige dimensioner og aspekter relateret til Hans Jørgen Kampmann, med det formål at tilbyde en omfattende og berigende vision for vores læsere.
| Hans Jørgen Kampmann | |
|---|---|
| Født | 11. august 1889  |
| Død | 8. februar 1966 (76 år) |
| Far | Hack Kampmann |
| Søskende | Christian Kampmann |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Arkitekt |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Hans Jørgen Kampmann (11. august 1889 i København – 8. februar 1966 i Kongens Lyngby) var en dansk arkitekt, der var søn af Hack Kampmann og bror til Christian Kampmann.[1][2]
Han blev gift 24. februar 1921 i København med Ulla Bergsøe.[1] Hun var født den 5. januar 1896 på Frederiksberg, datter af postekspedient, senere overpostinspektør Jørgen Bergsøe og Louise Alvilde Brummé.[1]
Uddannelse
Student 1908; cand.phil. 1909, optaget på Kunstakademiets Arkitektskole oktober 1909; afgang februar 1919; fik den lille guldmedalje 1925. Medhjælper hos faderen Hack Kampmann 1912-20.
Stipendier
- Akademiets 1925 (store)
- Zach. Jacobsen 1930
Rejser: 1920 og 21 Italien; 1925 Frankrig og Italien; 1931 og 35 Tyskland; 1936-37 Ophold i Iran; derfra Lilleasien, Grækenland, Italien og Frankrig.
Udstillinger
- Kunstnernes Efterårsudstilling 1918
- Charlottenborg 1921, 1925, 1927, 1932, 1943 (med 13 arbejder)
Stillinger
- Undervist som assistent på Kunstakademiets Arkitektskole 1920-22 (perspektiv, akvarel, husbygning) samt på Polyteknisk Læreanstalt
Arbejder
.JPG)
- Sankt Pauls Kirke i Hadsten (1918-19, sammen med Hack Kampmann)
- Medarbejder ved Politigården i København fra 1918; deltog efter faderens død i videreopførelsen (1920-24, sammen med Aage Rafn, Holger Jacobsen og Anton Frederiksen)
- Posthus i Bredstrup i Århus Amt (1920, sammen med Hack Kampmann)
- Post- og Telegrafbygning, Nørregade i Randers (1924-25, sammen med Carl Harild)
- Købmandsbo, Frederikssundsvej 106 A-C (1930, sammen med Aage Rafn, 1. præmie)
- Karreen Horsekildevej 36-48 (1932, sammen med Rafn, præmieret 1933)
- Hovedbanegården i Teheran (1936-37, sammen med Christian Kampmann og K.T. Seest)
- Nordisk Kollegium, Strandboulevarden 32, København (1942-43, præmieret af Københavns Kommune og Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse)
Projekter
- Krematorium på Frederiksberg (4. præmie 1926, sammen med Christian Kampmann)
- Aarhus Universitet (2. præmie 1931, sammen med Aage Rafn)