Spørgsmålet om Hakeem Olajuwon er meget diskuteret i dag, da det påvirker et stort antal mennesker rundt om i verden. Siden opdagelsen har Hakeem Olajuwon vakt voksende interesse i det videnskabelige samfund såvel som samfundet generelt. I årenes løb er der udført adskillige undersøgelser og forskning, der søger at forstå konsekvenserne og konsekvenserne af Hakeem Olajuwon med hensyn til sundhed, samfund og miljø. I denne artikel vil forskellige aspekter relateret til Hakeem Olajuwon blive undersøgt, hvilket giver et overblik over dets betydning og virkning i dag.
Hakeem Olajuwon | |
---|---|
![]() 29. maj 2015 | |
Personlig information | |
Kæle/øgenavn | The Dream, Little Moses, Hakeem the Dream, Akeem the Dream ![]() |
Født | 21. januar 1963 (62 år) ![]() Lagos, Nigeria ![]() |
Bopæl | Amman ![]() |
Højde | 213 cm ![]() |
Vægt | 116 kg ![]() |
Søskende | Taju Olajuwon, Afis Olajuwon ![]() |
Barn | Abi Olajuwon ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | University of Houston ![]() |
Medlem af | Phi Slama Jama ![]() |
Beskæftigelse | Basketballspiller ![]() |
Deltog i | sommer-OL 1996 ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Great Immigrants Award (2008), NBA All-Rookie Team (1985), NBA All-Defensive Team (1985, 1987, 1988, 1990, 1991, 1993, 1994, 1996, 1997), NCAA Basketball Tournament Most Outstanding Player (1983), NBA Most Valuable Player (1994) med flere ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Hakeem Abdul Olajuwon (født 21. januar 1963 i Lagos, Nigeria) er en nigeriansk/amerikansk tidligere basketballspiller (center). Han spillede 18 år i NBA-ligaen, hvor han primært repræsenterede Houston Rockets. Han blev én gang, i 1995, kåret til NBA Most Valuable Player, og hele 12 gange blev han udtaget til NBA's All-starkamp, en hædersbevisning til sæsonens bedste spillere. Han er medlem af Naismith Memorial Basketball Hall of Fame.
Olajuwon bliver gennemgående regnet som en af de bedste center-spillere i basketballsportens historie.[1][2][3]
Olajuwon blev født og voksede op i den nigerianske hovedstad Lagos, og efter at have dyrket blandt andet fodbold som barn begyndte han først med at spille basketball som 15-årig.[4] To år senere, i 1980, emigrerede han til USA for at spille college-basketball for University of Houston.[4] Han spillede for holdet i college-systemet de følgende fire år.
Tiden hos Houston University var succesfuld for Olajuwon, som to gange kvalificerede sig til finalen i det nationale college-mesterskab med universitetets hold. I 1983 blev han desuden kåret til den bedste spiller i college-mesterskabet.[5] Efter 1983-84-sæsonen besluttede han at tilmelde sig årets NBA-draft.
I 1984 blev Olajuwon draftet som den allerførste spiller i årets NBA-draft. Han blev valgt af Houston Rockets og kunne dermed fortsætte i den by, han havde boet i sine fire år som college-spiller.[6] Han havde en imponerende rookie-sæson, hvor han i gennemsnit leverede 21 point og 12 rebounds per kamp.[7] Ved sæsonens afslutning sluttede han på andenpladsen i kåringen af årets rookie, kun overgået af Michael Jordan fra Chicago Bulls. Samtidig blev han udtaget til NBA All-Star kampen.[8]
Olajuwon udviklede sig de følgende år som en af de stærkeste center-spillere i ligaen samt som en af de dominerende spillere på Rockets-holdet. Han var næsten hvert år med på All-Star-holdene og blev desuden to gange, i 1993 og 1994, kåret til årets bedste forsvarsspiller i ligaen.[8] Hans stjernestund med holdet kom i sæsonerne 1993-94 og 1994-95, hvor han begge år vandt NBA-mesterskabet med Rockets. I 1994 slog holdet i finaleserien New York Knicks i syv kampe, mens det i 1995 var Orlando Magic der blev besejret i fire kampe. Begge gange blev han kåret til NBA Finals MVP, den bedste spiller i finaleserien.[9][10]
Efter de to mesterskabsår fortsatte Olajuwon med at dominere og blev også i 1996 og 1997 udtaget til NBA's All-Star-kamp.[8] I 2001, efter 17 år hos Rockets, skiftede han til Toronto Raptors, hvor han efter en enkelt sæson stoppede karrieren i 2002.[4]
I 1996 var Olajuwon, der på dette tidspunkt havde fået amerikansk statsborgerskab, med på det amerikanske landshold til OL på hjemmebane i Atlanta, hvor holdet skulle forsøge at leve op til "Dream Team", der havde været fuldstændig overlegne ved legene fire år forinden. Skønt holdet ikke var helt så imponerende besat som i Barcelona, gik det også her ubesejret gennem indledende runde, og efter sejre over Brasilien i kvartfinalen og over Australien i semifinalen, stod kampen om guldet mod Serbien og Montenegro. Amerikanerne med Olajuwon genvandt guldet med sejr på 95-69, så Serbien-Montenegro fik sølv, mens Litauen fil bronze.[11]