Haandværkerforeningen
I dagens verden er Haandværkerforeningen blevet et emne af stor betydning og interesse for mennesker med forskellige baggrunde og kulturer. Siden dets fremkomst har Haandværkerforeningen fanget opmærksomheden fra adskillige eksperter og entusiaster, som har dedikeret tid og kræfter til at udforske dens forskellige facetter og konsekvenser. I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Haandværkerforeningen, og udforske dens oprindelse, udvikling og dens indvirkning på det moderne samfund. Langs de følgende linjer vil vi analysere dets relevans i forskellige sammenhænge og dets indflydelse på dagligdagen for millioner af mennesker rundt om i verden. Gør dig klar til at fordybe dig i det spændende studie af Haandværkerforeningen!
| Haandværkerforeningen | |
|---|---|
 Haandværkerforeningens domicil | |
| Generelle informationer | |
| Type | Forening  |
| Hjemsted | Moltkes Palæ, København, Danmark |
| Grundlagt | 1840 |
| Grundlægger | Lasenius Kramp |
| Medlemmer | ca. 2.500 (2020) |
| Medlemsblad | Mester |
| Eksterne henvisninger | |
| Foreningens hjemmeside | |
| CVR-nummer | 62591617 |
| Oversigtskort | |
  Haandværkerforeningen | |
Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn er en tværfaglig interesseorganisation, stiftet af snedkermester Lasenius Kramp i 1840. Foreningen har hovedsæde i Moltkes Palæ på hjørnet af Dronningens Tværgade og Bredgade, København.
Foreningens over 2000 medlemmer er ejere og ledere af små og mellemstore virksomheder inden for en bred vifte af erhverv. Herudover er der tilsluttet ca. 35 københavnske lav og foreninger.
Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn varetager medlemsvirksomhedernes generelle erhvervspolitiske interesser i hovedstadsområdet. Foreningen tilbyder også medlemmerne faglige og sociale netværk.
Ved den årlige Medaljefest på Københavns Rådhus uddeler Haandværkerforeningen sølv- og bronzemedaljer til de dygtigste af hovedstadens nyudlærte håndværkere.[1] Kongehuset har siden 1927 overværet denne ceremoni. Derudover har Haandværkerforeningen hvert år siden 1973 hyldet personligheder, der yder en ganske særlig indsats til gavn for det danske samfund med titlen Årets Æreshåndværker.[2]
Haandværkerforeningen og den tilknyttede fond, Alderstrøst, ejer og/eller administrerer omkring 700 lejemål, der fortrinsvis er til medlemmerne og deres pårørende. Derudover administrerer foreningen et antal legater og driver et af Københavns største plejehjem, Haandværkerforeningens Plejehjem i Emdrup.
Sammen med Industriforeningen oprettede Haandværkerforeningen i 1911 Danmarks Tekniske Museum.
Litteratur
- Adolf Bauer, Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-90. En historisk Fremstilling, København: Nielsen og Lydiche 1890.
- C.A. Clemmensen, Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1890-1915, 1915.
- Arthur G. Hassø, Bidrag til Københavnsk Haandværks Historie i det sidste Hundredaar, Haandværkerforeningen i København 1840-1940, København: Chr. Erichsens Forlag 1940.
- Knud Meister, En haand bog om Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn, København 1986.
- Grethe Larsen, Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn 1840-1990: Den levende forening. Glimt af foreningens og dens medlemsorganisationers baggrund og udvikling gennem de sidste 50 år med tilbageblik på oprindelsen, København: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri 1990. ISBN 87-88949-20-6
- Claus M. Smidt & Mette Winge, Moltkes Palæ. Fra Gyldenløves lille palæ til Haandværkerforeningen, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck 2007. ISBN 978-87-17-03966-7
Noter
- ^ Haandværkerforeningens Medaljefest Arkiveret 6. januar 2017 hos Wayback Machine, Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn.
- ^ "Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn | Æreshåndværkere - Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn". Arkiveret fra originalen 20. april 2018. Hentet 21. april 2016.
Eksterne henvisninger
- Haandværkerforeningens hjemmeside Arkiveret 26. september 2009 hos Wayback Machine