Haandværkerbanken i Kjøbenhavn

I dagens verden er Haandværkerbanken i Kjøbenhavn blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt spektrum af mennesker. Uanset om vi taler om vigtigheden af ​​ernæring i sundhed, kampen for menneskerettigheder, teknologiske fremskridt eller fejring af en særlig dato, så dækker Haandværkerbanken i Kjøbenhavn over uendelige muligheder. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Haandværkerbanken i Kjøbenhavn, fra dets oprindelse til dets indflydelse på nutidens samfund. Vi vil analysere, hvordan Haandværkerbanken i Kjøbenhavn har udviklet sig over tid, samt de udfordringer og muligheder, det giver i øjeblikket. Tag med os på denne fascinerende rejse gennem Haandværkerbanken i Kjøbenhavn og opdag alt, hvad dette tema har at byde på!

For alternative betydninger, se Haandværkerbanken. (Se også artikler, som begynder med Haandværkerbanken)
Amagertorv 24
Sparebøsse udformet som bus produceret specielt af Tekno for Haandværkerbanken omkring 1960.

Haandværkerbanken i Kjøbenhavn A/S blev stiftet 27. marts 1867 af og for håndværkere og industridrivende i København som Kreditforeningen for Haandværkere og Industridrivende i Kjøbenhavn. 1874 blev den omdannet til aktieselskab, og 1898 ændrede man navnet. Oprindeligt var der tale om en låneforening og ikke et rigtigt pengeinstitut, for indtil 1936 var udlånsvirksomheden begrænset til medlemmerne, foreninger og offentlige institutioner, men denne begrænsning bortfaldt så, og banken drev herefter almindelig bankvirksomhed. I 1970 blev banken sammen med Banken for Jels og Omegn, Skærbæk Bank og Banken for Præstø og Omegn overtaget af Den danske Landmandsbank (nu Danske Bank).

Fra 1924 havde banken hovedsæde på Amagertorv 24 i den krakkede Københavns Laane- og Diskontobanks bygning fra 1906, tegnet af Axel Berg. I 1940 havde banken 8 afdelinger.

Som medlemmer kunne kun håndværkere og industridrivende optages. I indskrivningspenge betalte man (i 1899) 5 kroner, som tilfaldt reservefonden. Hvert medlems indskud lød på 100 kroner. Beløbet kunne erlægges på en gang eller med mindst kroner 2 om månedn. Medlemsbeviser kunne hverken transporteres eller pantsættes. Ved udtrædelse af foreningen eller ved dødsfald fandt tilbagebetaling sted. I 1899 havde foreningen 1881 medlemmer, aktiekapitalen var fastsat til 1 mio. kr. Aktionærerne havde ret til at vælge repræsentanter i lighed med medlemmerne.

Sagfører F.T. Engelberg var formand for bankrådet 1915-23.

Ledelse

Direktion

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Formænd for bestyrelsen

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Bestyrelsen bestod i 1899 af 9 medlemmer. Blandt bestyrelsesmedlemmerne var jernstøber Svend Heineke, direktør Anker Holm og klejnsmedemester Carl Weitemeyer.

Formænd for repræsentantskabet

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Nogle kendte medlemmer af repræsentantskabet var elektroinstallatør Carl Adamsen (fra 1936), direktør E. Bach, møbelsnedker A.J. Iversen, litograf K.V. Koch, tømrermester H.J. Kornerup-Koch (1898-1910), direktør O.S. Køhler (til 1909), tømrermester Victor Mertins (1897-1909), vognmand F.A. Olsen (fra 1932) og vinhandler Svend Åge Rasch (fra 1952), overretssagfører Kaspar Rostrup, malermester Jørgen Vendelbo Jensen (fra 1958).

Litteratur

  • C.A. Clemmensen, Haandværkerbanken og dens mænd 1867-1917, 1917.
  • Søren Hansen, Eiler Krag og Knud Berthelsen, Haandværkerbanken, hundrede år i Kjøbenhavn, 1967.

Kilder