I denne artikel vil vi undersøge, hvilken indflydelse Højhuset Langenæs har haft på forskellige aspekter af det moderne samfund. Siden dens fremkomst har Højhuset Langenæs genereret debatter, kontroverser og væsentlige ændringer på forskellige områder. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge, hvordan Højhuset Langenæs har påvirket politik, økonomi, kultur, teknologi og andre vigtige aspekter af vores daglige liv. Derudover vil vi dykke ned i fortiden, nutiden og fremtiden for Højhuset Langenæs for bedre at forstå dens udvikling og dens betydning i den nuværende kontekst. Denne artikel har til formål at tilbyde en omfattende og dybdegående vision af Højhuset Langenæs, med det formål at give læseren en bredere og berigende forståelse af dette fænomen.
![]() |
Højhuset Langenæs | |
---|---|
![]() Højhuset Langenæs | |
Generel information | |
Koordinater | 56°8′32.98″N 10°11′7.62″Ø / 56.1424944°N 10.1854500°Ø |
Design og konstruktion | |
Arkitekt | arkitektfirmaet Salling-Mortensen |
Bygherre | Arbejdernes Andels Boligforening |
Ingeniør | rådgivende ingeniørfirma Askøes Eftf |
Oversigtskort | |
Højhuset Langenæs er et af vartegnene på Langenæs-området i Aarhus. Højhuset er opført i mursten. Af sikkerhedshensyn, er ingen af de benyttede mursten i højhuset manuelt tilhugget, de er derimod brændt i den rigtige størrelse fra teglværket. Efter en omfattende renovering i 1991-92, blev højhusets facader belagt med rødmalede aluminiumsplader. Huset er på 17 etager og er – med en højde på 55 meter – Danmarks højeste murstensbygning. Huset øverste 15 etager rummer 90 lejligheder på 1-4 værelser. De to nederste etager anvendes af forskellige erhvervsdrivende, herunder Langenæs Handicapcenter, der en paraplyorganisation i Aarhus Kommune med 22 forskellige handicap- og patientforeninger tilknyttet.
Højhuset er opført af Arbejdernes Andels Boligforening i perioden 1967-71 efter tegninger af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma Askøes Eftf.