Gytje

I denne artikel vil vi udforske Gytje i detaljer og analysere dens indvirkning i forskellige aspekter og sammenhænge. Fra dets fremkomst til i dag har Gytje været genstand for interesse og debat i flere sektorer, hvilket har genereret modstridende meninger og dybe refleksioner. Igennem disse sider vil vi dykke ned i dets betydning, dets indflydelse og dets relevans, og vi forsøger fuldt ud at forstå dets omfang og virkning. Gennem en kritisk og reflekterende tilgang vil vi tage fat på forskellige perspektiver og tilgange til Gytje, for at berige analysen og fremme en berigende debat.

Skalholdig gytje fra det marine forland ved Tengslemark i Odsherred (skala øverst i mm).
Gytje rig på plantedele, Masnedsund ved Vordingborg.

Gytje er et sediment (tidligere også kaldet dynd), afsat i søer eller på havbunden. Materialet består af både omsat, organisk materiale og uorganisk (ler, silt, finsand, skaller af kiselalger eller kalkskaller). Den mest karakteristiske gytje er dannet ved bundlevende dyrs aktivitet i det nedskyllede materiale. Ved dannelsen sammenblandes varierende mængder uorganisk materiale med det organiske, og ved undersøgelse finder man et mindre glødetab og vandindhold, end det er almindeligt for tørv.

Gytje har ofte en grågrøn farve, og sammenblandingen af finkornet, organisk materiale med uorganiske partikler gør, at gytjen ofte har en "gæragtig" konsistens.

Litteratur

  • Jens Galsgaard, Johnny Fredericia, John Frederiksen, Lisa Jakobsen, Nik Okkels, Peter Stockmarr og Jette Sørensen (2021): Vejledning i Ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse. Dansk Geoteknisk Forening, Bulletin 1, revision 2, 190 sider, ISBN 978-87-89833-28-6

Se også

GeologiSpire
Denne artikel om geologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.