Spørgsmålet om Gustaf Fredrik Åkerhielm er af stor betydning i dag, da det påvirker et bredt spektrum af mennesker og har betydelige konsekvenser på forskellige områder af livet. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige facetter af Gustaf Fredrik Åkerhielm og analysere dens indvirkning på samfund, økonomi og kultur. Derudover vil vi undersøge de forskellige tilgange og meninger om Gustaf Fredrik Åkerhielm, med det formål at give en omfattende og berigende vision om dette emne. Gennem en detaljeret og udtømmende analyse ønsker vi at belyse Gustaf Fredrik Åkerhielm og tilbyde nye perspektiver, der inviterer til refleksion og debat.
Gustaf Fredrik Åkerhielm | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 10. februar 1776 ![]() Allhelgona församling, Sverige ![]() |
Død | 23. september 1853 (77 år) ![]() Bromma församling, Sverige ![]() |
Søskende | Jakob Alrik Åkerhielm ![]() |
Ægtefæller | Elisabet Sofia Anker (fra 1831), Charlotta Åkerhielm (fra 1807) ![]() |
Barn | Gustaf Åkerhielm ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Oversætter, militærperson ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Gustaf Fredrik Åkerhielm (10. februar 1776—23. september 1853) var en svensk embedsmand. Han var far til Gustaf Åkerhielm.
Åkerhielm begyndte som officer ved Livgarden til Hest og deltog i den finske krig 1808. I 1811 afgik han med obersts titel. 1818—1823 var han direktør for Hofkapellet og skuespillene og viste sig her meget energisk også som forfatter og oversætter, han indførte således Shakespeare på den kongelige svenske scene, som under ham havde en af sine mest glimrende perioder. I 1826 sattes han ind i styrelsen for fængselsvæsenet og arbejdsanstalterne, ligesom han fra 1827 var generaltolddirektør. 1831—40 var han minister. Som adelsmand havde han fra 1800 haft sæde i Stænderrigsdagen og beklædte der mange tillidsposter, ligesom der i det offentlige liv betroedes ham mange vigtige hverv.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |