Gunnar Rudberg
I dag vil vi i denne artikel udforske den fascinerende verden af Gunnar Rudberg. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag har Gunnar Rudberg været et emne af interesse og debat på flere områder. Gennem årene har Gunnar Rudberg spillet en afgørende rolle i samfundet, kulturen og historien og efterladt et uudsletteligt præg på folks sind og hjerter. Gennem denne artikel vil vi dykke ned i detaljerne og kompleksiteten af Gunnar Rudberg, og undersøge dets betydning, implikationer og udvikling over tid. Gør dig klar til en fascinerende rejse gennem Gunnar Rudberg og opdag alt, hvad dette tema har at byde på.
| Gunnar Rudberg | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 17. oktober 1880  Björsäters församling, Sverige |
| Død | 6. august 1954 (73 år) Uppsala domkyrkoförsamling, Sverige |
| Gravsted | Uppsala gamle kirkegård |
| Søskende | Yngve Rudberg |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Uppsala Universitet |
| Medlem af | Det Norske Videnskaps-Akademi, Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Kungliga Vetenskapsakademien |
| Beskæftigelse | Sprogforsker, universitetsunderviser, klassisk filolog |
| Arbejdsgiver | Uppsala Universitet, Universitetet i Oslo |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Fridtjof Nansens belønning for fremragende forskning, historisk-filosofisk klasse (1929), Æresdoktor ved Uppsala Universitet (1927) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Gunnar Ivan Rudberg (født 17. oktober 1880 i Björsäter i Skaraborg Len, død 6. august 1954) var en svensk filolog, bror til biskop Yngve Rudberg.
Rudberg blev dr.phil. 1908 og samme år docent i Uppsala. 1919–1933 var han professor i klassisk filologi ved Universitet i Oslo. I Oslo har Rudberg indlagt sig fortjeneste af det klassiske studium ved universitetet, ligesom han har spillet en fremtrædende rolle inden for det svenske menigheds- og foreningsliv. Sidstnevnte år blev han professor ved Uppsala Universitet.
Rudberg har blandt andet udgivet Tekststudien zur Tiergeschichte des Aristoteles (1908), Zum sogenannten zehnten Buche der aristotelischen Tiergeschichte (1911), Neutestamentlicher Text und nomina sacra (1915), Poseidonios från Apameia (1916), Forschungen zu Poseidonios (1918), Kristus och Platon (1920), Platon, hans person och verk (1922), Ciceros Somnium Scipionis (1923), Poseidonios, en Hellenismens Lærer og Profet (1924), Kring Platons Phaidros (1924), Plotinos, mystikern och reformatorn (1927), Esaias Tegnér, humanisten och hellenen (Stockholm 1930).
| Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt ] i stedet for Salmonsens-skabelonen. |