Gunnar Jensen

I dagens verden er Gunnar Jensen et emne, der har vakt stor interesse og debat. Med tiden har dette emne fået relevans og er blevet et interessepunkt for forskellige sektorer af samfundet. Der er mange aspekter, der kredser om Gunnar Jensen, lige fra dets indflydelse på folks dagligdag til dets forhold til økonomi, politik og kultur. I denne artikel vil vi grundigt udforske Gunnar Jensen og analysere dens betydning i dagens samfund. Fra dets oprindelse til dets udvikling over tid, gennem dets implikationer på forskellige områder, præsenteres Gunnar Jensen som et emne af stor kompleksitet og betydning i dag.

Gunnar Jensen
Født31. marts 1863 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død6. maj 1948 (85 år) Rediger på Wikidata
Frederiksberg, Danmark Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseBilledhugger, medaljør Rediger på Wikidata
EleverHarald Salomon Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDet anckerske Legat (1899),
Eckersberg Medaillen (1896, 1912) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Gunnar Jensen, Maleren L.A. Ring, 1912-1913, Statens Museum for Kunst.

Knud Gunnar Jensen (31. marts 1863 i København – 6. maj 1948 på Frederiksberg) var en dansk medaljør og billedhugger.

Gunnar Jensen lærte ciselering og gravering hos sin far; efter færdiggørelse af Teknisk Institut maj 1880; tog han undervisning på Kunstakademiet i København 1880 hos Harald Conradsen, J.A. Jerichau og Th. Stein med afgang januar 1885. Gunnar Jensen var en fornyer af dansk medaljekunst under fransk påvirkning, bl.a. Jules-Clément Chaplain og Louis-Oscar Roty. Hans studier i Paris medførte at Den Kgl. Mønt fik nyt teknisk udstyr, især rigets første reduktionsmaskine (1904). Fra jubilæumstokronen 1903 til indførelsen af særskillemønten 1924 udførte Jensen medaljørarbejdet ved alle nye danske mønter, dog på Frederik VIII's og Christian X's guldmønter, udførte Andreas Hansen portrætsiden, og Jensen våbensiden. De store vestindiske guld- og sølvmønter hævder sig i en international sammenhæng med deres skildring af den gamle Christian IX og allegoriske kvindeskikkelser.

Hæder

Ekstern henvisning