Grevskabet Jarlsberg

I dagens verden er Grevskabet Jarlsberg et emne, der har fået stor aktualitet og har fanget en lang række menneskers opmærksomhed i forskellige sammenhænge og situationer. Betydningen af ​​Grevskabet Jarlsberg er blevet tydelig på forskellige områder, fra videnskab til politik, kultur og samfundet generelt. Det er et emne, der har udløst debat og konstant samtale, genereret modstridende meninger og fremme refleksion over dets virkning og betydning. I denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter af Grevskabet Jarlsberg, udforske dens forskellige facetter og dens relevans i den nuværende æra.

Grevskabet Jarlsberg var en af kun to grevskaber oprettet i Norge, der indgik i dobbeltmonarkiet Danmark-Norge.

Centrum for grevskabet var Jarlsberg Hovedgård, blev anlagt som Griffenfeldgård (også skrevet Griffenfeldtgård og Griffenfeld gård) hvor den gamle kongsgård og lensherreresidens Sem hovedgård havde ligget, 3 km nordvest for Tønsberg by. Griffenfeld faldt i 1676. Christian 5. lod da sin halvbror, Ulrik Frederik Gyldenløve overtage godset. I september 1683 solgte Gyldenløve til den tyske adelsmand baron Gustav Wilhelm von Wedel, som blev ophøjet i den dansk-norske lensgrevestand 4. januar 1684. Von Wedel er stamfar for slægten Wedel-Jarlsberg. Bestemmelser i Norges adelslov medførte at grevskabet siden 1842 er blevet betegnet som stamhus. Stamhuset, som er Norges eneste, er stadig i slægtens besiddelse.

Stamhusbesidderen er dansk lensgreve. Han er den eneste lensgreve, som stadig besidder sit majorat.

Besiddere af lenet

59°22′41″N 10°18′38″Ø / 59.378055555556°N 10.310555555556°Ø / 59.378055555556; 10.310555555556