Grethe Heltberg
I dagens verden er Grethe Heltberg blevet et relevant emne af interesse på forskellige områder. Fra videnskab til kultur har Grethe Heltberg påvirket samfundet markant og genereret debatter, forskning og dybe refleksioner. Med en global rækkevidde har Grethe Heltberg fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed og er blevet et afgørende punkt for diskussion og analyse på det akademiske, sociale, politiske og økonomiske område. I denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver på Grethe Heltberg og behandle dets betydning, implikationer og konsekvenser i forskellige sammenhænge.
| Grethe Heltberg | |
|---|---|
| Født | 27. maj 1911  Horsens, Danmark |
| Død | 16. maj 1996 (84 år) |
| Barn | Bettina Heltberg |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Horsens Statsskole |
| Beskæftigelse | Forfatter, digter, romanforfatter |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Aarestrup-medaljen (1971), Otto Gelsted-prisen (1990), Tagea Brandts Rejselegat (1973), Statens Kunstfonds hædersydelse (1946) |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Astrid Grethe Grouleff Heltberg (født Agerskov, 27. maj 1911 i Horsens, død 16. maj 1996) var en dansk forfatter.
Grethe Heltberg blev født i Horsens i 1911. Hun blev student fra Horsens Statsskole i 1929 og efter en uddannelse i stenografi i 1930 arbejdede som stenograf i Rigsdagen fra 1930 to 1940. Hun fik autorisation som retsstenograf i 1940.[1][2]
I 1934 blev Grethe Heltberg gift med Niels Heltberg.[1] De fik tre børn[3] hvoraf datteren Bettina også blev kendt som forfatter og journalist.[2][4]
Heltberg debuterede som forfatter i 1942 med digtsamlingen Portræt af en pige. Hendes produktion omfattede romaner, noveller, essays, børnebøger, digte og erindringer. Hun skrev også til aviser, ugeblade og tidsskrifter.[5][3]
Hædersbevisninger
Heltberg modtog en række hædersbevisninger heriblandt:[6][1]
- Livsvarig finanslovsydelse fra 1946.
- Helge Rode-Legatet, 1951
- Henri Natnansens Fødselsdagslegat, 1951
- Madame Hollatz' Legat, 1958
- Otto Gelsted-prisen, 1990
- Aarestrup-medaljen, 1971
- Kollegernes ærespris, 1972
- Tagea Brandts Rejselegat, 1973
Bestyrelsesposter
Heltberg var medlem af bestyrelsen for Dansk Forfatterforening 1957-72 og næstformand 1965-66. Hun var medlem af bestyrelsen for Bakkehuset Dansk Litteraturforening fra 1960, medlem af Dansk Sprognævn fra 1961 og Dansk Forfatterfond 1964-69.[1]
Udvalgte værker
Blandt hendes værker kan nævnes:[7][5]
- Testamente, digte (1945)
- Kinesisk lak, digte (1948)
- Pige fra provinsen, erindringer (1969)
- En jomfru fra Jylland, erindringer (1969)
- Vi, erindringer (1971)
- En gnist af glæde, erindringer (1975)
- Alle mine søstre, digte (1976)
Referencer
- ^ a b c d "HELTBERG Grethe", Kraks Blå Bog, 1974
- ^ a b Jytte Willadsen (2003), "Bettine Heltberg", Dansk Kvindebiografisk Leksikon, hentet 27. november 2020
- ^ a b Janus Andersen (24. februar 2020), "Grethe Heltberg", Horsens Leksikon, hentet 27. november 2020
- ^ "Bettina Heltberg", danskefilm.dk
- ^ a b Torben Brostrøm (7. maj 2020), "Grethe Heltberg", Den Store Danske, Lex.dk, hentet 27. november 2020
- ^ Niels Jensen (15. november 2020), "Grethe Heltberg (1911-1996)", Danske Litteraturpriser, hentet 27. november 2020
- ^ "Grethe Heltberg", History of Nordic Women's Literature
Eksterne henvisninger
- Bibliografi til 1975 i Dansk Forfatterleksikon ved Niels Jensen