I dagens verden er Grenaa Kommune blevet et emne af yderste vigtighed og relevans. Hvad enten det er på det personlige, faglige, politiske eller sociale område, har Grenaa Kommune fået stor relevans og har skabt en bred debat blandt eksperter og samfundet generelt. Betydningen af Grenaa Kommune ligger i dens direkte indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen, såvel som dens indflydelse på udviklingen og udviklingen af forskellige videns- og kulturområder. Det er derfor, det er vigtigt at analysere og forstå i dybden den betydning og indvirkning, som Grenaa Kommune har på vores nuværende virkelighed, samt at forudse mulige fremtidige scenarier, der kan opstå som følge af dets tilstedeværelse på forskellige områder.
Grenaa Kommune | ||
1970-2006 | ||
Grenaas gamle rådhus
| ||
|
||
Land | ![]() | |
---|---|---|
Amt | Århus Amt | |
Kommunesæde | Grenaa[1] | |
Areal | 196,40 km² | |
Nuværende kommune |
Norddjurs Kommune | |
Kommunekode | 707 | |
Grenaa Kommune i Århus Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 indgik den i Norddjurs Kommune sammen med Nørre Djurs Kommune, Rougsø Kommune og den østlige del af Sønderhald Kommune.
Inden kommunalreformen blev 2 sognekommuner indlemmet i Grenaa købstad:
Kommune | Folketal september 1965[2] | Byer |
---|---|---|
Grenaa | 11.919 | Grenaa |
Gammelsogn | 373 | |
Hammelev-Enslev | 753 | |
I alt | 13.045 |
Ved kommunalreformen mistede begrebet købstad sin betydning, og yderligere 3 sognekommuner blev lagt sammen med Grenaa købstad til Grenaa Kommune:
Kommune | Folketal 1. januar 1970[3] | Byer |
---|---|---|
Grenaa | 13.310 | |
Anholt | 194 | |
Lyngby-Albøge | 2.116 | Lyngby og Trustrup |
Ålsø-Vejlby[4] | 2.113 | Ålsrode |
I alt | 17.733 |
Grenaa Kommune bestod af følgende sogne:
Navn | Parti | Periode |
---|---|---|
Aksel H. Hansen | Socialdemokratiet | 1970-1976 |
Børge Kildal | Venstre | 1976-1978 |
Arne Jessen | Socialdemokratiet | 1978-1998 |
Gert Schou | Socialdemokratiet | 1998-2007[6] |
Grenaa har to gamle rådhuse. Det ældste ligger ved siden af Lillegade på Torvet. Det er opført i 1806-08 og blev udvidet i 1987. Det blev fredet i 1919.[7]
Det andet ligger på Nytorv ved Markedsgade. Det blev opført i 1936, og fungerede som rådhus indtil cirka 1980, hvor det nuværende rådhus på Torvet (nord for kirken) blev bygget.
Siden har bygningen fungeret som dommerhus og sidst har VUC Djursland haft til huse i bygningen.