Hvis der er noget, der altid har fascineret os, så er det Grå/grøn klit. I umindelige tider har Grå/grøn klit været genstand for undersøgelse, beundring og debat. Uanset om det har indflydelse på historien, dets indflydelse på kulturen eller dets relevans i nutidens samfund, er Grå/grøn klit fortsat et emne af stor interesse for både akademikere, fagfolk og nysgerrige. I denne artikel vil vi grundigt udforske alle aspekter relateret til Grå/grøn klit, fra dens oprindelse til dens indvirkning på den moderne verden. Gennem en grundig og berigende analyse håber vi at udvide vores viden og forståelse af Grå/grøn klit, og måske endda opdage nye facetter, der overrasker os. Tag med os på denne fascinerende rejse gennem Grå/grøn klit, og sammen vil vi optrevle dens mysterier og betydninger. Gå ikke glip af det!
Klitter, hvor bevoksningen dækker klitområdet og sikrer dens stabilitet, kaldes grå klit eller grønsværsklit. Den er en prioriteret naturtype i Natura 2000-systemet med betegnelsen 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit). )
Naturtypen har et mere eller mindre lukket plantedække med græsser, urter, mosser og laver. Der er to undertyper, hvor grå klit er de mest udvaskede og sure klitter med en særlig rig mos- og lavflora. Hvor sandet har et højt kalkindhold findes den artsrige grønsværsklit.[1][2]
Grå klitter dækkes fortrinsvis af græsser og urter, iblandet partier med enårige arter, mosser og laver.
Blandt de vækster, der trives i grå klitter, er blød hejre, bredbægret ensian, sandstar, arter af hønsetarm, sandskæg, hejrenæb, gul snerre, klitkambunke, bakkeforglemmigej, markkrageklo, sandrottehale, almindelig mælkeurt, klitlimurt, klitstedmoderblomst, smalbladet høgeurt, almindelig kongepen, hundeviol, blåmunke, fåresvingel, rød svingel, smalbladet timian, bidende stenurt, blodrød storkenæb, blød storkenæb, almindelig kællingetand, vellugtende gulaks, markbynke, almindelig pimpinelle, engrapgræs, engelskgræs.
Naturtypen forekommer i Danmark fortrinsvis langs Jyllands vestkyst, således ved Svinkløv og Grønnestrand, i Hanstholm-reservatet i Thy, desuden i Tisvilde i Nordøstsjælland og på Dueodde på Bornholm. I Danmark er disse typer klit meget udbredte, men på europæisk plan er de mere sjældne og truede.[1]