I dagens verden er Gottfried August Homilius blevet et emne med stigende interesse for mennesker i alle aldre og samfundslag. Uanset om det har indflydelse på samfundet, teknologien, sundheden eller kulturen, har Gottfried August Homilius skabt passionerede debatter og dyb analyse. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Gottfried August Homilius, undersøge dets udvikling over tid, dets indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen og de fremtidige perspektiver, det rejser. Gennem en tværfaglig tilgang vil vi i dag forsøge at belyse dette fascinerende og relevante emne.
Gottfried August Homilius | |
---|---|
![]() | |
Information | |
Født | 2. februar 1714 ![]() Rosenthal-Bielatal, Sachsen, Tyskland ![]() |
Død | 2. juni 1785 (71 år) ![]() Dresden, Sachsen, Tyskland ![]() |
Statsborger | Tysk-romerske rige ![]() |
Sprog | Tysk ![]() |
Genre | Sensitiv stil ![]() |
Beskæftigelse | Komponist, organist ![]() |
Instrumenter | |
Orgel, pibeorgel ![]() | |
Information med symbolet ![]() |
Gottfried August Homilius (født 2. februar 1714 i Rosenthal (Sachsen), død 2. juni 1785 i Dresden) var en tysk komponist.[1]
Homilius, som var elev af Johann Sebastian Bach og lærer for Johann Adam Hiller, blev 1742 organist ved Frauenkirche i Dresden og 1755 kantor i Kreuzschule samme sted.
Homilius var i sin samtid og også senere en populær kirkemusikkomponist. Han udgav blandt andet en passionskantate (1775), juleoratoriet Die Freude der Hirten (1777) og Sechs deutsche Arien (1786).