I denne artikel skal vi tage fat på det vigtige emne Gorgonzola, som har vakt stor interesse og debat blandt specialister og den brede offentlighed. Gorgonzola er et emne, der dækker forskellige aspekter og har væsentlig relevans i dagens samfund. Fra hans indflydelse på politik til hans indflydelse på populærkulturen har Gorgonzola formået at fange opmærksomheden fra millioner af mennesker rundt om i verden. Igennem denne artikel vil vi udforske forskellige perspektiver og tilgange i forhold til Gorgonzola, med det formål at give en omfattende og berigende vision af dette transcendentale emne.
Gorgonzola | |
---|---|
![]() | |
Herkomst | Gorgonzola, Italien |
Fedtindhold | 48+ (48g fedt per 100g tørstof) |
Form | cylindrisk, diameter 23-30 cm |
Højde | 16-20 cm |
Type | blåskimmelost |
Mælketype | Pasteuriseret komælk |
Lagring | ja |
Beskyttelse | Gorgonzola (BOB) |
Gorgonzola er en ost, der er opkaldt efter den italienske by Gorgonzola nær ved Milano.
Blåskimmeloste af Gorgonzola-type har været fremstillet i mere end tusind år. På egnen blev osten kaldt Stracchino di Gorgonzola. Det hed den, fordi osten blev fremstillet, efter at køerne var drevet ned fra sæterne til Po-dalen. Køernes træthed efter turen (stracco betyder "træt") gav mælken den særlige konsistens, som gjorde den egnet til fremstilling af Gorgonzola. Den afgørende modning af osten foregik ved lagring i gruber i Valassina-dalen.
Ordet gorgonzola har været kendt på dansk siden 1880'erne og udbredt siden 1920'erne[1] og er i dag en beskyttet oprindelsesbetegnelse i EU, således at osten kun må sælges som gorgonzola, hvis den er fremstillet efter bestemte metoder med råvarer fra et bestemt område i Italien. Det har medført en række "alternative" navne, f.eks. sælges i Danmark en gorgonzolalignende ost, mycella.