Goldstone-rapporten
I denne artikel skal vi dykke ned i emnet Goldstone-rapporten, udforske dets oprindelse, dets indvirkning på samfundet og dets relevans i dag. Goldstone-rapporten har været genstand for studier og debat i mange år, og dets indflydelse strækker sig til forskellige områder af hverdagen, fra kultur til politik og teknologi. Igennem disse sider vil vi se nærmere på de forskellige aspekter af Goldstone-rapporten, og hvordan det har udviklet sig over tid. Derudover vil vi undersøge dets rolle i at forme vores verden i dag, og hvordan det kan påvirke fremtiden. Gør dig klar til at fordybe dig i en fascinerende rejse gennem Goldstone-rapporten og opdag alt, hvad der er at vide om dette emne.
Goldstone-rapporten er en officiel rapport, udarbejdet for FN's menneskerettighedsråd (UNHRC) om krigshandlingerne i og omkring Gaza ved årsskiftet 2008–09. Rapporten fastslår at der blev begået krigsforbrydelser og muligvis forbrydelser mod menneskeheden både af Israels militære styrker og af palæstinske væbnede grupper, men at de israelske overgreb var de mest omfattende.
Rapporten blev uadarbejdet af The United Nations Fact Finding Mission on the Gaza Conflict (FNs kommission for at finde fakta om Gaza-konflikten), populært kaldet Goldstone-kommissonen efter lederen Richard Goldstone. Kommissonen blev udnævnt af UNHCR's præsident på baggrund af en rådsbeslutning den 12. januar 2009. Det oprindelige mandat hævdedes at være ensidigt og anti-israelsk, og det blev derfor ændret før arbejdet blev igangsat. Israel nægtede på trods heraf at samarbejde med kommissionen, som heller ikke fik indrejsetilladelse til landet.
Den endelige rapport blev publiceret den 15. september 2009 og er på 452 sider. Den indeholder omfattende dokumentation om krigshandlingene og deres indvirkning på det civile liv i Gaza. Videre omtales forhold for palæstinenserne på Vestbredden, de intern-palæstinensiske stridigheder i Gaza og den palæstinensiske beskydning af byer i Israel.
Rapporten har fået en blandet modtagelse, og den er omtalt både som et grundigt og stærkt vidnesbyrd om krigen og som et ensidigt propagandaskrift mod Israel. På et møde i UNHRC den 15. oktober 2009 fik rapporten tilslutning fra et flertal på 25 af rådets 47 medlemmer. Seks stemte imod, elleve afstod fra at stemme, mens fem lande ikke deltog i afstemningen.