Gnuer
I dagens verden er Gnuer et emne, der har fået stor relevans på forskellige områder. Fra videnskab til populærkultur har Gnuer fanget opmærksomheden hos eksperter og den brede offentlighed. Som tiden skrider frem, fortsætter Gnuer med at være et emne af interesse og debat, der påvirker både individuelle beslutninger og offentlige politikker. I denne artikel vil vi udforske de forskellige facetter af Gnuer, dens implikationer og dens indvirkning på nutidens samfund. Gennem en dybdegående analyse søger den at kaste lys over dette fascinerende emne og dets relevans for vores daglige liv.
| Gnuer | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukarya |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Artiodactyla (Parrettåede hovdyr) |
| Familie | Bovidae (Skedehornede) |
| Underfamilie | Alcelaphinae (Koantiloper) |
| Slægt | Connochaetes |
| Kort | |
 Udbredelseskort: Hvidhalet gnu markeret med gul Oksegnu markeret med blå Overlappende områder brunsort | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
For det frie Unix-lignende styresystem, se GNU.
Gnuer (slægten Connochaetes) er hovdyr beslægtet med antiloper og andre skedehornede pattedyr. De har en tyk kort hals og et smalt hoved. Begge køn har horn, der er svunget indad – hunnens er mindre end hannens. Gnuer lever i flokke (typisk har en flok på 150 dyr kun én han) på flade, åbne afrikanske sletter (savanner) og kan tilbagelægge op til 50 km om dagen. En gnu kan blive 18-20 år og vejer som voksen 140-290 kg. Gnuen lever på savannen i det syd- og østlige Afrika.
Arter
Der findes to arter i slægten Connochaetes:
- Connochaetes gnou (Hvidhalet gnu)
- Connochaetes taurinus (Oksegnu)
Galleri
-
En græssende gnu -
Gnuer passerer Mara River
Eksterne henvisninger
 | Spire Denne artikel om dyr er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |