Gengangere
I dagens verden er Gengangere blevet et emne af stor relevans og interesse for et bredt publikum. Med teknologiens fremskridt og konstante ændringer i samfundet har Gengangere skabt en betydelig indflydelse på forskellige aspekter af livet. Både på et personligt og globalt plan har Gengangere genereret debatter, refleksioner og handlinger, der søger at forstå og effektivt adressere de udfordringer og muligheder, som dette emne byder på. I denne artikel vil vi udforske forskellige facetter af Gengangere, fra dets oprindelse til dets indflydelse i den moderne verden, med det formål at tilbyde en omfattende vision, der inviterer til refleksion og dialog.
For alternative betydninger, se Gengangere (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Gengangere)
| Gengangere | ||||
|---|---|---|---|---|
 Fra en opsætning af Gengangere i Østtyskland i 1983. Fra venstre Inge Keller som fru Alving, Ulrich Mühe som Osvald og Simone von Zglinicki som tjenestepigen Regine. Foto: Bundesarchiv | ||||
| Generel information | ||||
| Originaltitel | Gengangere | |||
| Genre | drama | |||
| Manuskript | Henrik Ibsen | |||
| Udgivelsesdato | 12. december 1881 | |||
| Originalsprog | dansk | |||
| Urpremiere | ||||
| Premiere | 20. maj 1882[1] | |||
| Premierested | Aurora Turner Hall, Chicago, USA | |||
| Henrik Ibsen-kronologi | ||||
| ||||
Gengangere er et drama skrevet af Henrik Ibsen, udgivet 12. december 1881. Det kom som efterfølger til hans naturalistiske dramaer: Samfundets støtter (1877) og Et dukkehjem (1879).
Gengangere forsætter i den naturalistiske stil, og formen er forsat baseret på den neoklassiske form, som Ibsen mestrer.
Værket er oversat til adskillige sprog, og på engelsk bærer det titlen "Ghosts".
Gengangere er et familiedrama i tre akter, uden intern sceneinddeling.
Dramaet handler om fru Alving, som åbner et asyl i sin afdøde mand, kaptajn og kammerherre Alvings navn. Hun får hjælp af pastor Manders, barndomsven og præst af kaptajn Alving, til at administrere de økonomiske forhold. Fru Alving er lykkelig over at hendes søn, Oswald, er vendt hjem fra det store udland på ubestemt tid. Ydermere findes bi-historien om forholdet imellem tjenestepigen Regine og hendes far, Jakob Engstrand.
Som dramaet udvikler sig, viser det sig at kaptajn Alving var en synder, som skejede ud og førte en dårlig livsstil. Fru Alving påtog sig opgaven at dække over denne adfærd, efter hun forsøgte at forlade Alving til fordel for præsten, efter et års ægteskab. Manders førte pligten over lykken, og overtalte fru Alving til at vende tilbage, hvorefter fru Alving begyndte at holde kaptajn Alvings livsstil skjult.
Hun kunne dog ikke forhindre at kaptajnen forgreb sig på deres tjenestepige, som kom i ulykke. Hun fik 300 specier, og valgte at gifte sig med Jakob Engstrand. Johanne, tjenestepigen, fortalte det var en engelsk kaptajn som havde bragt hende i uføre, og hun fører dermed løgnene videre.
Fru Alving tager barnet til sig og senere Regine. Oswald forelsker sig i Regines ydre, og ønsker hun skal hjælpe ham, da han er blevet syg. Man antager der menes syfilis, en sygdom man dengang mente var arvelig, og som førte til sindssyge og anfald.
Sideløbende narrer Engstrand Manders til at holde andagt i asylet, men efterlader et lys, så asylet går op i røg. Efter denne brand rulles alle løgnene op, og dramaet ender med Oswalds mentale død, og fru Alvings sindssyge.
Referencer
- ^ Hanssen, Jens-Morten (8. juli 2005). "Fakta om Gengangere". Alt om Henrik Ibsen (norsk). Nasjonalbiblioteket. Hentet 2014-09-23.
Gengangere fikk således sin verdenspremiere i Aurora Turner Hall i Chicago 20. mai 1882.