Generaldirektorat
I denne artikel vil vi fortælle dig alt, hvad du behøver at vide om Generaldirektorat. Fra dens oprindelse og udvikling gennem årene til dens relevans i dag, gennem dens forskellige anvendelser og anvendelser. Generaldirektorat har været et emne af interesse for mange mennesker, og i denne artikel vil vi forsøge at behandle alle relevante aspekter relateret til Generaldirektorat. Det er lige meget, om du er ekspert på området, eller om du lige er begyndt at dykke ned i dette emne, her finder du værdifuld information, som vil hjælpe dig til bedre at forstå Generaldirektorat og dens betydning på forskellige områder.
Et generaldirektorat er en organisationsform indenfor offentlig forvaltning.
Kendetegnende for et generaldirektorat i Danmark var, at den øverste leder af generaldirektoratet (generaldirektøren) ikke blot havde beføjelser som tilsvarende ledere af direktorater og nutidens styrelser, men tillige refererede direkte til resortministeren, hvilket indebar, at generaldirektøren havde en stilling tilsvarende en departementschef. I Danmark var Toldvæsenet, Teledanmark, Postvæsenet (senere Post Danmark) og De Danske Statsbaner organiseret som generaldirektorater. Generaldirektoraterne blev nedlagt i 1990'er (Toldvæsen og Teledanmark i 1990, DSB i 1993 og Post Danmark i 1995).
Betegnelsen benyttes i dag også om EU's forvaltningafdelinger organer (ofte forkortet "GD") under EU-Kommissionen. Kommissionen består af 36 generaldirektorater og tjenesteafdelinger, og svarer i funktion omtrent til et ministeriums departement. Hvert GD ledes af en EU-kommissær. Tidligere blev generaldirektoraterne kun identificeret ved nummer, men fra og med Prodi-kommissionen har de fået navn efter deres ressortområde.
Eksterne henvisninger
- Om Generaldirektoraterne på EU-Kommissionens hjemmeside
 | Spire Denne artikel om en forening eller organisation er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |