Fynsk Foraar

I denne artikel vil vi grundigt udforske Fynsk Foraar og dens indvirkning på forskellige områder af livet. Fra sin oprindelse til sin tilstedeværelse i nutidens samfund har Fynsk Foraar spillet en grundlæggende rolle i den måde, vi interagerer, arbejder og forholder os til verden omkring os. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge de forskellige perspektiver og meninger vedrørende Fynsk Foraar, såvel som dets udvikling over tid. Denne artikel søger at give et komplet og multidimensionelt billede af Fynsk Foraar, så læserne bedre kan forstå dets betydning og betydning i forskellige sammenhænge.

Fynsk Foraar for solister, kor og orkester, opus 42, er Carl Nielsens sidste store korværk. Kantaten er skrevet i 1921 til en prisbelønnet tekst af Aage Berntsen og blev uropført i Odense Kvæghal under det 3die Landssangstævne den 8. juli 1922, under ledelse af af Georg Høeberg. Værket består af 11 satser og indeholder blandt andet sangen Den milde Dag er lys og lang.

Baggrund

Arbejdet med denne komposition startede omkring slutningen af 1. verdenskrig.Værket var et bestillingsværk fra Dansk Korforening som ønskede at Carl Nielsen skulle skrive musikken til et nyt dansk korværk, som skulle hylde de nationale værdier.[kilde mangler] Han fik hjælp fra Nancy Dalberg.[1]

Musikken

Fynsk Foraar er, især i Danmark, Carl Nielsens mest populære korværk. Han gav det selv undertitlen "Lyric Humoresque", som en beskrivelse for dets enkle, folk-lignende formsprog og dets kompakte form. Det Indeholder sopran-, tenor- og baryton-solister, et fire-delt kor, et børnekor samt et lille kammerorkester. Den 18 minutter lange kantate består af flere uafhængige sektioner bundet sammen med orkestrale overgange. Korteksten er i vid udstrækning diatonisk og homofonisk. Solo-melodistykkerne indeholder hyppige tonalitetsskift mellem dur og mol.

Værket betegnes ofte som det mest danskprægede af alle Nielsens kompositioner, hvilket skyldes at teksten til kor og solister forherliger et landskab fuldt af græs, åkander og krogede æbletræer i blomst.[2]

Kantaten er inddelt i følgende satser:[3]

  • Som en græsgrøn plet
  • Å se, nu kommer våren
  • Den milde dag er lys og lang
  • Der har vi den aldrende sol igen
  • Til dansen går pigerne arm i arm
  • Jeg tænder min pibe i aftenfred
  • Og månen jeg ser
  • Den blinde spillemand
  • Nu vil vi ud og lege
  • De gamle
  • Dansevisen
  • Carl Nielsens Kantater 1


Kilder

  1. ^ Lisbeth Ahlgren Jensen (10. april 2005), "Carl Nielsen and Nancy Dalberg. Nancy Dalberg as Carl Nielsen's Pupil, Assistant and Patron", Carl Nielsen Studies, 2, doi:10.7146/CNS.V2I0.27732, Wikidata Q106495247
  2. ^ Brian Wise, "Fynsk foraar (Springtime on Funen), for soloists, chorus & orchestra, FS 96 (Op. 42)" Arkiveret 19. august 2013 hos Wayback Machine, Answers.com. Hentet 12. november 2010.
  3. ^ "Torsdagskoncert – sæsonafslutning: Carl Nielsen og Sibelius, Torsdag 29. maj 2008 kl. 20, Radiohusets Koncertsal" Arkiveret 5. marts 2012 hos Wayback Machine. DR. Hentet 12. november 2010.
Klassisk musikSpire
Denne artikel om klassisk musik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Musik