Fulvio Bernardini
I dag er Fulvio Bernardini et emne, der skaber stor interesse og debat i samfundet. Fra dens oprindelse til dens nuværende virkning har Fulvio Bernardini været genstand for undersøgelse og refleksion af eksperter og fagfolk inden for forskellige områder. Gennem historien har Fulvio Bernardini spillet en fundamental rolle i menneskehedens udvikling, og har påvirket den måde, vi lever, arbejder og forholder os på. I denne artikel vil vi udforske de forskellige aspekter af Fulvio Bernardini og dens betydning i nutidens verden, analysere dens virkninger og mulige implikationer for fremtiden.
| Fulvio Bernardini | |
|---|---|
 Fulvio Bernardini (t.v.) med Harald Nielsen og Helmut Haller | |
| Personlig information | |
| Kæle/øgenavn | Fuffo  |
| Født | 28. december 1905 Rom, Italien |
| Død | 13. januar 1984 (78 år) Rom, Italien |
| Gravsted | Cimitero Flaminio |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Fodboldtræner, fodboldspiller (til 1945) |
| Deltog i | sommer-OL 1928 |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Fulvio Bernardini (født 28. december 1905 i Rom, død 13. januar 1984 smst.) var en italiensk fodboldspiller og fodboldtræner, som deltog i de olympiske lege 1928 i Amsterdam.
Karriere
Som spiller
Bernardini, som var midtbanespiller, begyndte sin karriere i SS Lazio, hvorfra han skiftede til Inter i 1926. Han spillede i denne klub frem til 1928, hvorpå han spillede i AS Roma frem til 1939. Han spillede i alt 258 Serie A-kampe og scorede 37 mål. Desuden spillede han 142 kampe i Divisione Nazionale (forløberen for Serie A) og scorede her 101 mål.[1][2]
Han debuterede for det italienske landshold i marts 1925 og opnåede i alt 26 kampe frem til 1932. Han scorede tre mål på landsholdet. Han var således med på holdet, der vandt den første centraleuropæiske internationale turnering (1927-1930), og han var også med i nogle af kampene i den næste udgave (1931-1932).[3]
Bernardini var med for Italien ved OL 1928 i Amsterdam. Han spillede med i fire af holdets fem kampe: Sejren over Frankrig med 4-3, den anden kvartfinale mod Spanien, som Italien vandt 7-1 (den første, hvor Bernardini ikke var med, endte 1-1), nederlaget i semifinalen mod Uruguay på 2-3. Uruguay vandt efterfølgende finalen mod Argentina, mens Italien vandt kampen om bronzemedaljerne mod Egypten med 11-3.[3][4]
Som træner
Efter afslutningen af den aktive karriere blev Bernardini træner og stod i spidsen for blandt andet Roma, Vicenza, Fiorentina, Lazio, Bologna, Sampdoria og Brescia. Han blev italiensk mester med Fiorentina i 1955-1956 samt med Bologna i 1963-1964 og vandt Coppa Italia med Lazio i 1958-1959.[1]
Han sluttede sin karriere som italiensk landstræner 1974-1975 uden større succes.[5]
Referencer
- ^ a b Fulvio Bernardini, olympedia.org, hentet 22. oktober 2021
- ^ Fulvio Bernardini, transfermarkt.com, hentet 22. oktober 2021
- ^ a b Fulvio Bernardini, eu-football.info, hentet 22. oktober 2021
- ^ Football, Men, olympedia.org, hentet 22. oktober 2021
- ^ Bernardini Fulvio: il Dottore dei miracoli (italiensk), storiecalcio.altervista.org, hentet 22. oktober 2021
Eksterne henvisninger
- Fulvio Bernardinis profil hos databaseOlympics.com (arkiveret) (engelsk)
- Fulvio Bernardinis profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Fulvio Bernardinis profil på Olympedia (engelsk)
- Fulvio Bernardinis profil hos EU-football.info (engelsk)
- Fulvio Bernardinis spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Fulvio Bernardinis trænerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Fulvio Bernardinis spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Fulvio Bernardinis profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Fulvio Bernardinis profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
- Fulvio Bernardinis profil hos Find a Grave (engelsk)
