Fuldrigger

Denne artikel vil behandle emnet Fuldrigger, som har fået relevans i nyere tid på grund af dets indvirkning på forskellige områder. Siden dets fremkomst har Fuldrigger vakt interesse hos forskere, eksperter og den brede offentlighed, og det har skabt debatter og refleksioner omkring dets implikationer. Gennem en udtømmende analyse vil de forskellige aspekter relateret til Fuldrigger blive udforsket, fra dets oprindelse til dets indflydelse på det nuværende samfund. Ligeledes vil de forskellige perspektiver og positioner, der eksisterer omkring dette fænomen, blive undersøgt, med det formål at give en fuldstændig og objektiv vision af det.

Fuldriggeren Sørlandet
Elever til vejrs på skoleskibet Georg Stage
Skoleskibet Georg Stage for fulde sejl. Storsejl, store-undermærs og store-overmærs i forgrunden

En fuldrigger er et skib med råsejl på alle master.

Der er mindst tre master, og alle er fuldriggede, dvs. at masten er sat sammen af tre rundholter, nemlig undermast, mærsstang og bram- og røjlstang.

Skoleskibet DANMARK og Georg Stage er danske tremastede fuldriggere.

Benævnelser

Forreste mast, benævnes fortoppen og bærer normalt minimum fem råsejl.

  • Røjl
  • Bram
  • Overmærs
  • Undermærs
  • Fok

På større fuldriggere kan flere af sejlene være delt, som man her har gjort med "mærsesejlet" og vil så være benævnt "overbram" og "underbram". Fra fortoppen og fremefter sidder flere stag. Sejl monteret her, benævnes stagsejl og hedder (forfra):

  • Jager
  • Klyver
  • Fore stænge stagsejl

Derefter kommer stortoppen, som også bærer minimum fem råsejl.

  • Røjl
  • Bram
  • Overmærs
  • Undermærs
  • Storsejl

Mellem fortop og stortop kan ligeledes være ført stag, og sejlene her vil være stagsejl. Til sidst kommer krydstoppen eller mesanmasten, som bærer minimum fire råsejl og et gaffelsejl agterud.

  • Røjl
  • Bram
  • Overmærs
  • Undermærs

Den nederste rå på mesanmasten hedder beguinerråen og bærer ikke sejl. Agterud vil normalt sidde et gaffelsejl, der er benævnt mesansejlet.

Alle sejl benævnes med navnet på toppen først og derefter sejlets navn. Altså f.eks. "kryds-overmærs" eller "for-bram".

Kilder

Jens Kusk Jensen – Håndbog i praktisk sømandskab, 1. udgave, 9. oplæg (1995), ISBN 87-14-28284-4

Vandsport/vandtransportSpire
Denne vandsports- eller vandtransportsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.