Frugtanlæg

I denne artikel vil vi udforske den fascinerende verden af ​​Frugtanlæg og alt, hvad den har at byde på. Fra dens oprindelse til dens indflydelse på nutidens samfund har Frugtanlæg spillet en afgørende rolle i vores daglige liv. Gennem årene har Frugtanlæg skabt stor interesse og debat, og i denne artikel vil vi dykke ned i de forskellige aspekter, der gør det så relevant. Fra dets fordele til dets udfordringer, vil vi undersøge i detaljer, hvordan Frugtanlæg har påvirket den måde, vi tænker og handler på. Tag med os på denne opdagelsesrejse, mens vi udforsker den fascinerende historie og indvirkningen af ​​Frugtanlæg på nutidens verden.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Frugtanlæg bestående af én frugtknude med fem frie grifler i en undersædig blomst (skovsyre – Oxalis acesosella). Blomstens øvrige dele er ligeledes vist.

Frugtanlæg (botanisk latin, gynøcium) eller støvvej[1] er betegnelsen for det eller de hunlige organer i Angiospermernes blomster. I almindelighed består et frugtanlæg af frugtknuden – en fortykket basal del der indeholder frøanlæggene, en steril forlængelse kaldet griflen og for enden af denne et pollen-receptivt område kaldes støvfang (syn. ar). Ofte er støvfanget grenet og har en overflade med hår eller udvækster. Blandt de mange Blomsterplanter varieres der i det uendelige over denne grundplan – frugtknude, griffel, støvfang.

Frugtanlægget kan bestå af en eller flere, frie eller sammenvoksede karpeller (syn. frugtblade). Terminologien for dette kan anskueliggøres i en tabel:

Sammenligning af typer af frugtanlæg med brug af ordene frugtknude og karpel.
Frugtanlæggets sammensætning Karpel-terminologi Frugtknude-terminologi Eksempler
Enkelt karpel Monokarpisk frugtanlæg Frugtknude Fladbælg (Lathyrus), Ridderspore (Consolida)
Flere frie karpeller Apokarpisk frugtanlæg Frie frugtanlæg Ranunkel (Ranunculus), Potentil (Potentilla)
Flere sammenvoksede karpeller Synkarpisk frugtanlæg Frugtknude Vintergæk (Galanthus), Klokke (Campanula)

Sædighed

Placeringen af fasthæftningspunktet for bæger og krone i forhold til frugtanlægget afgør blomstens sædighedsforhold. Hæfter de to elementer til blomstens akse under (på en flad blomsterbund længere ude) frugtanlægget tales om undersædighed (strengt taget undersædigt bloster). Hæfter de to elementer til blomstens akse over frugtanlægget tales om oversædighed (strengt taget oversædigt bloster). Hos visse plantearter er blomsterbunden krukkeformet med frugtanlægget siddende i bunden og bæger, krone og støvdragere på bægerets kant. Dette kaldes omkringsædighed.

Se også

Referencer

  1. ^ "støvvej", Den Danske Ordbog, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, hentet 30. august 2023
Opdelingsforslag
Denne artikel er foreslået opdelt i artiklerne frugtknude og frøanlæg.    (Diskutér forslaget).
Hvis opdelingen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at opdelingen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.
Opdelingsforslag
Denne artikel er foreslået opdelt i artiklerne griffel og støvfang.    (Diskutér forslaget).
Hvis opdelingen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at opdelingen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.