Frederiksberg Slotskirke

I dagens verden er Frederiksberg Slotskirke et emne, der har fået stor relevans og har fanget opmærksomheden fra forskellige sektorer af samfundet. Siden dens fremkomst har Frederiksberg Slotskirke markeret et før og efter i den måde, vi interagerer, lever og opfatter verden omkring os på. Med tiden er Frederiksberg Slotskirke blevet et emne for debat og diskussion på forskellige områder, hvilket har genereret modstridende meninger og udløst handlinger, der har påvirket folks liv. Derfor er det afgørende at analysere og forstå i dybden, hvilken indflydelse Frederiksberg Slotskirke har haft på vores liv, såvel som på samfundets udvikling som helhed. I denne artikel vil vi udforske nogle facetter af Frederiksberg Slotskirke og dens indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen for at give et bredere og mere omfattende syn på dette meget vigtige emne.

Frederiksberg Slotskirke
Frederiksberg Slotskirke
Generelt
Opført1707-1709
Indviet31. marts 1710, 24. januar 1932
Geografi
AdresseRoskildevej 28, 2000 Frederiksberg
SognFrederiksberg Sogn
PastoratFrederiksberg Pastorat
ProvstiFrederiksberg Provsti
StiftKøbenhavns Stift
KommuneFrederiksberg Kommune
Eksterne henvisninger
www.frederiksbergsogn.dk
Oversigtskort
Frederiksberg Slotskirke ligger i København
Frederiksberg Slotskirke
Frederiksberg Slotskirke
Frederiksberg Slotskirkes beliggenhed

55°40′19.4″N 12°31′32.6″Ø / 55.672056°N 12.525722°Ø / 55.672056; 12.525722

Frederiksberg Slotskirke er en kirke i Frederiksberg Sogn på Frederiksberg. Kirken er en del af Frederiksberg Slot og var oprindeligt hofkapel.

Historie

Da Frederik 4. lod Frederiksberg Slot udvide i 1707-09 besluttede han at indrette et kapel i østfløjen. Beslutningen kom halvvejs inde i byggeprocessen, hvilket måske er grunden til, at der ikke er noget i bygningens facade, der afslører, at der ligger et kirkerum bagved. Kirken optager de seks midterste vinduesfag i kælder- og stueetagen.

W.F. von Platen og Ernst Brandenburger indrettede kapellet i barokstil orienteret omkring tværaksen, med alter og prædikestol midt på hver sin langside. Det blev indviet 31. marts 1710.

Da Hærens Officersskole overtog slottet i 1869 blev rummet inddraget til anden brug, og inventaret blev flyttet til andre steder, fx blev prædikestolen foræret af dronningen til Emmauskirken på Diakonissestiftelsen.

I 1920'erne opstod ideen at reetablere kirken, og det blev gjort i 1931-32 med det originale inventar. Emmauskirken bevarede en kopi af prædikestolen. 24. januar 1932 blev Frederiksberg Slotskirke genindviet som distriktskirke under Frederiksberg Sogn.[1]

1. januar 1982 blev kirken sognekirke i eget sogn, Frederiksberg Slotssogn, der blev udskilt fra Frederiksberg Sogn. 2. december 2012 blev kirken og Frederiksberg Slotssogn atter indlemmet i Frederiksberg Sogn.

Kirkebygningen

  • Vinduerne til kirken indrammet.
    Vinduerne til kirken indrammet.

Referencer

  1. ^ "København nord og vest og nedlagte sogne" (PDF).
  • De danske Kirker, redigeret af Erik Horskjær. Bind 1, Storkøbenhavn. G.E.C. Gads Forlag, 1969-1971. ISBN 87-12-17550-1

Eksterne kilder og henvisninger


KirkeSpire
Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Religion