Frederik Weilbachs tema er et, der har fanget opmærksomhed og interesse hos mennesker fra hele verden. Fra dets historiske oprindelse til dets relevans i dag har Frederik Weilbach været genstand for debat, analyse og undersøgelse af eksperter på området. Forskellige aspekter relateret til Frederik Weilbach, såsom dets indflydelse på samfundet, dets indflydelse på populærkulturen og dets rolle i udviklingen af teknologi, har været genstand for omfattende forskning og refleksion. Denne artikel søger at adressere og dykke ned i vigtigheden og relevansen af Frederik Weilbach, og tilbyder en detaljeret og komplet analyse, der giver læserne mulighed for fuldt ud at forstå dette fascinerende emne.
Frederik Weilbach | |
---|---|
Født | 28. august 1863 ![]() København, Danmark ![]() |
Død | 4. december 1937 (74 år) ![]() Snekkersten, Danmark ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Kunsthistoriker ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Frederik Immanuel Weilbach (28. august 1863 i København – 4. december 1937) var en dansk arkitekturhistoriker, søn af kunsthistorikeren Philip Weilbach.
Frederik Weilbach blev student fra Borgerdydskolen 1880 og cand.mag. 1887. Weilbach underviste i tiden 1889-1913 (først i Vejle, siden i Horsens) i som gymnasielærer. I årene derefter opdyrkede han et forfatterskab om dansk arkitektur i 1700-tallet med vægten lagt på det offentlige byggeri. Dette arbejde var en pionerindsats, og hans hovedværker er Dansk Bygningskunst i det 18. Aarhundrede (1930) samt monografierne Architekten Lauritz de Thurah (1924) og Architekten C.F. Harsdorff (1928). Weilbach fik stor betydning for Christian Elling, der også fokuserede på arkitekturhistorie i sin livsgerning.
Han deltog 1922 i Rask-Ørsted Fondets arkæologiske ekspedtion til Dalmatien, var medstifter af Horsens Museum i 1906 og bestyrelsesformand for dette 1906-1918.
Gift 24. maj 1901 med Frederikke, født 19. december 1871 på Skrøbelevgård, datter af prokurator N. Rasmussen og hustru Jacobine f. Frederiksen.