Frederik Vilhelm 3. af Preussen
I denne artikel vil Frederik Vilhelm 3. af Preussen blive behandlet fra forskellige perspektiver med det formål at dykke ned i dets betydning, forekomst og relevans i dag. Langs disse linjer vil forskellige aspekter relateret til Frederik Vilhelm 3. af Preussen blive analyseret, med fokus på dets udvikling over tid, dets indvirkning på samfundet og dets indflydelse på forskellige områder. Ligeledes vil der blive præsenteret relevante data, undersøgelser og refleksioner, der giver læseren mulighed for at få en omfattende og berigende vision om Frederik Vilhelm 3. af Preussen. Fra dens oprindelse til dens nuværende situation, gennem dens implikationer i den kulturelle, sociale, politiske eller økonomiske sfære, har denne artikel til formål at kaste lys over Frederik Vilhelm 3. af Preussen og skabe et rum for refleksion og debat omkring dette meget transcendentale emne.
| Frederik Vilhelm 3. | |
|---|---|
 Portræt udført af Heinrich Abel Seyffert | |
| Konge af Preussen | |
| Regerede | 16. november 1797 – 7. juni 1840 |
| Forgænger | Frederik Vilhelm 2. |
| Efterfølger | Frederik Vilhelm 4. |
| Ægtefæller | Louise af Mecklenburg-Strelitz (g. 1793–1810) Auguste von Harrach (morg.) (g. 1824) |
| Børn | |
| Fulde navn | tysk: Friedrich Wilhelm |
| Hus | Huset Hohenzollern |
| Far | Frederik Vilhelm 2. |
| Mor | Frederikke Louise af Hessen-Darmstadt |
| Født | 3. august 1770 Potsdam, Brandenburg, Preussen |
| Død | 7. juli 1840 (69 år) Berlin, Preussen |
| Signatur |  |
| Religion | Calvinistisk |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1814 |
Frederik Vilhelm 3. (født 3. august 1770 i Potsdam, død 7. juni 1840 i Berlin) regerede som konge af Preussen fra 1797 til 1840. Han var søn af Frederik Vilhelm 2. og gift med Louise af Mecklenburg-Strelitz (1777-1810), der blev en populær moderskikkelse for preusserne og senere hyldedes som en tysk idealkvinde.
Hans regeringstid faldt sammen med Napoleonskrigene, der førte til et alvorligt tilbageslag for landet. Efter flere års neutralitet og relativt velvillig holdning til Napoleon sluttede han sig 1806 til England og Rusland mod Napoleon. Efter Preussens nederlag til Frankrig samme år flygtede kongefamilien til Königsberg i Østpreussen. Ved freden i Tilsit 1807 måtte Preussen afstå store landområder, men undgik med russisk hjælp at blive opløst. Preussen fungerede de følgende år reelt som fransk vasalstat.
Ved napoleonsstyrets sammenbrud 1812-14 sluttede Frederik Vilhelm sig efter stærkt nationalt pres til Frankrigs fjender, og 1813 lovede han en fri forfatning. Men efter sejren i 1814 fastholdt han en reaktionær politik og nøjedes med i 1823 at indføre provinsialstænder uden reel indflydelse. Han fulgte i øvrigt fyrst Metternichs kurs i inden- og udenrigspolitik og prøvede ikke at hævde Preussen som Østrigs ligemand. Alligevel betød hans senere regering en genrejsning af Preussen, og navnlig landets militær gennemgik den fornyelse, der senere gjorde det til Tysklands overherre. Under ham skabtes fx den preussiske generalstab.
Se også
| Foregående: | Konge af Preussen 1797–1840 |
Efterfølgende: |
| Frederik Vilhelm 2. | Frederik Vilhelm 4. |
| Hertugdømmet Preussen (1525–1701) |
|  |
|---|---|---|
| Kongeriget Preussen (1701–1918) |
| |
| Tronprætendenter (siden 1918) |
| |
