Frans 3. af Bretagne
I denne artikel om Frans 3. af Bretagne vil vi udforske og analysere i detaljer alle aspekter relateret til dette emne, der er så relevant i dag. Fra dets oprindelse til dets indvirkning på samfundet, gennem dets forskellige manifestationer og udvikling over tid, vil vi fordybe os i en dybdegående undersøgelse, der vil give os mulighed for bedre at forstå vigtigheden og betydningen af Frans 3. af Bretagne i vores daglige liv. Gennem data, forskning og ekspertudtalelser vil vi give et komplet overblik, der vil hjælpe os med at reflektere over dette emne og opdage nye perspektiver, der vil berige vores viden om Frans 3. af Bretagne.
| Frans 3. af Bretagne | |
|---|---|
| |
| Personlig information | |
| Født | 28. februar 1518  Amboise, Frankrig |
| Død | 10. august 1536 (18 år) château de Tournon, Frankrig |
| Dødsårsag | Tuberkulose |
| Gravsted | Klosterkirken Saint-Denis |
| Far | Frans 1. af Frankrig |
| Mor | Claude af Frankrig |
| Søskende | Henrik 2. af Frankrig, Madeleine af Frankrig, Marguerite af Frankrig, Charlotte av Valois, Charles II d'Orléans |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Aristokrat |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Frans 3. af Bretagne (født 28. februar 1518 i Amboise nær Tours i nutidens Indre-et-Loire – død 10.august 1536 i Tournon-sur-Rhône nær Privas i nutidens Ardèche) var kronprins (dauphin) af Frankrig, og han var den næstsidste regererende hertug af Bretagne.
Efter Frans's død opstod der rygter om, at han var blevet forgiftet [1].
Forfædre
Frans 3. af Bretagne var søn Frans 1. af Frankrig.
Han var sønnesøn af Karl af Angoulême og Louise af Savoyen samt dattersøn af Ludvig 12. af Frankrig.
Frans 3. af Bretagne var oldesøn af Johan den gode af Orléans og Karl 1., hertug af Orléans samt tipoldesøn af Ludvig af Valois, hertug af Orléans.
Bretagne indlemmes i Frankrig
Frans 3. arvede Bretagne fra sin mor. Tidligere havde Frans 3.s mormor arvet landet fra Frans's oldefar.
Gennem flere generationer var den bretagneske hertugslægt og den franske kongeslægt blevet gift ind i hinanden.
Forskellen var, at i Frankrig gjaldt den saliske arvelov, der kun tillod mænd at arve kongetronen. Derimod kunne Bretagne arves af både mænd og kvinder.
Efter fransk pres indsatte stænderforsamlingen i Bretagne i 1532 Frans's yngre bror Henrik af Valois (den senere kong Henrik 2. af Frankrig) som tronfølger i Bretagne. Samtidig kom den saliske arvelov også til at gælde for Bretagne. Derefter blev landet en del af Frankrig, dog blev den fuldstændige centralisering først gennemført i 1790.
Referencer
- ^ Schwennicke geht in seinen Europäische Stammtafeln. Neue Folge, Band 2: Die außerdeutschen Staaten, die regierenden Häuser der übrigen Staaten Europas. Stargardt, Marburg 1984, Tafel 25, von einer Vergiftung aus (tysk).