Franklin J. Schaffner

I denne artikel vil virkningen af ​​Franklin J. Schaffner på det moderne samfund blive udforsket. Siden dets fremkomst har Franklin J. Schaffner vakt kontinuerlig interesse og debat på forskellige områder, hvad enten det er inden for politik, populærkultur, videnskab eller i menneskers dagligdag. I årenes løb har Franklin J. Schaffner været genstand for undersøgelser og forskning, der har forsøgt at forstå dens indflydelse på den måde, vi forholder os, tænker og opererer på i verden. Uden tvivl har Franklin J. Schaffner været hovedpersonen i vigtige transformationer, der har genereret kontroverser, beundring og refleksioner, der placerer det som et relevant emne i dag. I denne forstand vil det være interessant at analysere de forskellige aspekter omkring Franklin J. Schaffner og dets indvirkning på det nutidige samfund.

Franklin J. Schaffner
1977
Personlig information
FødtFranklin James Schaffner Rediger på Wikidata
30. maj 1921 Rediger på Wikidata
Tokyo, Japan Rediger på Wikidata
Død2. juli 1989 (68 år) Rediger på Wikidata
Santa Monica, Californien, USA Rediger på Wikidata
DødsårsagLungekræft Rediger på Wikidata
GravstedWestwood Village Memorial Park Cemetery Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedColumbia Law School,
Columbia University,
J. P. McCaskey High School,
Franklin & Marshall College Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFagforeningsperson, filminstruktør Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverOffice of Strategic Services Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserOscar for bedste instruktør (1971),
Directors Guild of America Award,
National Board of Review Award for bedste film,
Primetime Emmy Award for Outstanding Directing for a Drama Series (1955, 1956, 1962) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Franklin James Schaffner (30. maj 1920 i Tokyo, Japan – 2. juli 1989 i Santa Monica, Californien, USA) var en amerikansk filminstruktør.

Han fik debut i 1963, og gjorde sig bemærket med det politiske drama The Best Man (Den bedste mand, 1964) og den underholdende science fiction-film Planet of the Apes (Abernes planet, 1968). Med Patton (Pansergeneralen Patton, 1970; Oscar-pris), et portræt af den kontroversielle amerikanske general, opnåede han en stor biografsucces. Andre succeser blev også Papillon (1973) efter Henri Charrières bøger og The Boys from Brazil (Drengene fra Brasilien, 1978) efter Ira Levins bestseller.

Eksterne henvisninger